Så meget sparer Danmark på at skrotte papirbreve

Danmark sparer enorme beløb, når det offentlige går i gang med at skrotte papirbreve.

Når danskerne fra 2015 ikke længere modtager papirbreve fra staten, kommunerne og regionerne er der kæmpebesparelser at hente på bundlinjen.

Besparelserne ligger ikke alene på porto. Også arbejdstid og materialer er en bekostelig affære.

Det store regnestykke
Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at portoen, papir og printertonere til de cirka 150 millioner årlige papirskrivelser koster omkring 900 millioner kroner.

Dertil kommer arbejdstiden med at printe og proppe brevene kuverter, som tager 3,5 minutter, hvilket beløber sig op i cirka 16,5 kroner i arbejdsløn per brev.

De offentlige myndigheder bruger således årligt godt 2,5 milliarder kroner på at sende breve ud til danskerne.

Efter en del af papiret er blevet transformeret til digital post via leverandøren e-Boks løber besparelserne op i 210 millioner kroner i 2011, viser spritnye tal fra Digitaliseringsstyrelsen, som oplyser, at det offentlige sidste år sendte 21 millioner breve via digital post mod 19 millioner i 2010.

De samlede besparelser forventes at stige til en lille halv milliard kroner om året i 2015, når danskerne for alvor er tvunget på nettet for at læse beskeder fra det offentlige Danmark.

Fjernprintleverandør udpeget
Nu er staten, kommunerne og regionerne så blevet enige om at gå i fællesudbud om en fjernprinterløsning til den resterende mængde breve, der skal sendes ud til danskerne.

Leverandøren Strålfors er for nyligt udpeget som vinder af det udbud, og stat, kommuner og regioner betaler i fællesskab to millioner kroner, når løsningen leveres på den kontrakt, der strækker sig over fire år.

Men Strålfors er ikke garanteret yderligere faste indtægter, da en kommune eksempelvis godt kan hoppe over til deres egen leverandør, hvis print kan gøres billigere andetsteds.

Ikke alle læser e-mail
Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Computerworld, at den arbejder med en tommelfingerregel, der hedder, at et digitalt brev koster omtrent en krone at sende. Det samme gør sig gældende for et fysisk brev, som dog også har en porto, der skal regnes med.

Årsagen til, at vi ikke kan sende alle brevene i papirkurven, ligger i, at der stadig findes personer i Danmark, som det offentlige ikke tror, er it-parate nok til at få de nødvendige oplysninger på mails.

Samtidig har eksempelvis regionerne den udfordring, at medicinske apparater til brug af målinger i borgernes eget hjem jo kræver, at de bliver fysisk distribueret via brev eller pakke.

Mangler få infrastrukturområder

At stat, kommuner og regioner går sammen om at udpege en fællesleverandør af fjernprintløsninger er et sjældent syn.

Dog er den offentlige treenighed tidligere gået sammen om eksempelvis fællesoffentlige udbud som NemID, Nemkonto, Digital post og Borger.dk.

Centerchef Jakob Harder fra KL's center for Digitalisering og borgerbetjening forklarer til Computerworld, at det offentlige Danmark nu er ved at være igennem de helt store it-infrastrukturområder, men stadig mangler eksempelvis grunddata om borgere og virksomheder til deling mellem alle offentlige sektorer.

Disse grunddata drejer sig mere konkret om sammenhængende grundregistreringer som personers identitet (eksempelvis bopæl og familieforhold), virksomheder (betroede personer), folks indkomst (formue og uddannelse), ejendomme (bolig, bygninger og adressedannelse) samt adressedata.

Du kan læse mere om indsamlingen og brugen af grunddata mellem offentlige myndigheder på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Læs også:
Regeringen: Alle danskere skal tvinges til computeren

Lækket strategi: Sådan bliver fremtidens offentlige it

Læs også