Dansk reklame-stunt blandt verdens bedste

En dansk reklame-gimmick er kåret en af de allerbedste det seneste år.

Prisen for chokolade kan være mange ting. Men det er sjældent, at et løfte om en generøs handling er betaling nok. Ikke desto mindre var det præcis det, Anthon Berg solgte sin chokolade for i en pop-up-store i København.

I løbet af fem timer i februar kunne kunderne betale med ikke at bagtale sine veninder eller give morgenmad på sengen til en elskling.

Og det kunne godt betale sig.

Mere salg og priser i hus

Salget hos Anthon Berg steg med 12 procent efter eventen, der bredte sig hastigt på Facebook, Twitter og YouTube. Og det har nu gjort at chokoladefabrikanten er kåret til en af de ti bedste reklame-idéer i hele verden.

Det er trendspotter-siden Springwise, der har placeret den danske reklameevent på listen.

"At et så toneangivende site som Springwise vælger ”The Generous Store” ud som en af de 10 bedste reklame-aktiviteter i verden de sidste 12 måneder er ret vildt. Det er bestemt noget, vi er stolte af," siger Søren Christensen, partner hos Robert/Boisen & Like-minded, der stod bag reklame-aktiviteten, til Markedsføring.dk.

 

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også