Rige japanere forgyldte kantinedame

Alle - fra køkkenpersonalet til direktøren - tjente millioner, da japanere købte dansk fabrik.

En junidag sidste år kunne medarbejderne på Unimerco pludselig kalde hinanden millionærer.

Så mange penge havde der altså aldrig stået på min konto før.

Janette Søgaard, køkkenmedarbejder.

Værktøjsfabrikken i Sunds ved Herning var blevet solgt til japanske Kyocera for over 1,4 mia. kr.

Med ét var medarbejdernes aktier i virksomheden indløst til kolde kontanter.

JPtv har besøgt fabrikken og medarbejderne et år efter, at der blev festet på den jyske hede.

KYOCERA UNIMERCO
  • Grundlagt i 1964
  • Producerer specialværktøj til primært bilindustrien samt til fly-, træ-, offshore-, medico- og fødevareindustrien.
  • Beskæftiger 530 medarbejdere på verdensplan. Over halvdelen arbejder i hovedsædet i Sunds ved Herning.
  • Omsatte i 2010/11 for 536 mio og nåede et nettoresultat på 28,6 mio kr.

SALGET

  • Unimerco blev pr. 11. juli 2011 solgt til Kyocera for 1,44 mia. kr.
  • 418 ansatte havde medarbejderaktier.
  • 55 pct af aktierne var ejet af ikke-ledende medarbejdere.
  • Aktierne blev indløst til kurs 940. Selv de, der havde købt senest, fik mere end fordoblet investeringen.

Mange millionærer

Stort set alle de 530 ansatte havde gennem årene købt medarbejderaktier. Ved salget fik 200 af dem over en million mellem hænderne, inden bl.a. skatten tog sin bid af gevinsten.

"Af dem, der har tjent over en million, er der nogle, der har tjent mange millioner," siger Kenneth Iversen, adm. direktør i Kyocera Unimerco.

Hvad han selv tjente på salget, kan du høre i tv-indslaget herover.

Gevinst gavnede familien

I Unimercos kantinekøkken blev Janette Søgaard forgyldt ved salget.

Siden sidste sommer har hun bl.a. brugt pengene på et fritidshus,  en rejse til sine fire børn og på at komme af med gælden på bilen og delvist i huset.

"Og så er min mand begyndt at læse til fysioterapeut og få SU. Det havde været meget svært, hvis ikke vi havde tjent på aktierne," siger Janette Søgaard.

"Det er jo sådan noget, der sker for naboen. Men det skete for mig, og så er man bare så utrolig heldig."

Unimerco blev hårdt ramt af krisen, da omsætningen i 2008 dykkede med 35 pct. Medarbejderne gik dengang frivilligt ned i løn for at hjælpe koncernen gennem krisen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også