Så meget sparer du med flekslån

Historisk billige fastrentelån åbner spørgsmålet: Hvorfor egentlig tage et flekslån?

DIN ØKONOMI - MED ANDERS BOSTEEN

Anders Bosteen

Anders Bosteen er uvildig privatøkonomisk rådgiver, cand. polit. og partner i rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk.

I serien "Din Økonomi" giver han tips til, hvordan du får mere ud af din privatøkonomi.

Man bør vælge lån efter, hvilken risiko man vil løbe, hvor rentefølsom man er, og hvor lang tidshorisont man har.

Anders Bosteen, Uvildige.dk

Den enorme efterspørgsel på danske obligationer har den seneste tid skubbet renten på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån ned i historisk billige 3 pct.

Forskellen mellem fast rente og flekslån er ikke så stor som tidligere. For mange flekslånere kan det lige nu være relativt smertefrit at kvitte den variable, billige rente.

Men hvor stor er prisforskellen egentlig på de to lånetyper på sigt?

Flekslån 75.000 kr billigere

Rådgiver Anders Bosteen fra Uvildige.dk har beregnet de samlede udgifter på et lån til 1 mio. kr med hhv. et 30-årigt fastrentelån til 3 pct samt et et-årigt (F1) og et femårigt (F5) flekslån.

  • Beregningen viser, at 3 pct-lånet efter fem år vil have kostet 232.808 kr i nettoydelse. Samtidig er der afdraget 114.722 kr.

  • F1-lånet er i samme periode 75.000 kr. billigere end lånet med fast rente. Det forudsætter dog, at renten i alle fem år holder sig på de nuværende 0,7 pct.

  • F5-lånet til 1,5 pct er 51.000 kr. billigere end det fastforrentede efter fem år.

I beregningen fokuseres alene på nettoydelse og samlede afdrag efter fem år. Restgælden, der i udgangspunktet er højest på 3 pct-lånet, behandles ikke.

Vær obs på risikoen

"F5-lånet er altså umiddelbart det billigste, fordi vi jo ikke kender renten på F1 om fem år. Det kan dog være, at F1 ender med at være billigst," siger Anders Bosteen.

"Til gengæld har man ikke mulighed for at få konverteringsgevinster på flekslån. Det er vigtigt, at man vælger sit lån efter, hvilken risiko man vil løbe, hvor rentefølsom man er, og hvor lang tidshorisont man har," siger Anders Bosteen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også