Økonomien slingrede på kendt hotel

Hård kur har gjort op med milliontab på landskendt badehotel.

I over 100 år har Ruths Hotel ligget i Gl. Skagen. Kendt for luksus og gæster fra ugebladenes glittede sider.

I mange år har der dog været stort millionunderskud på det legendariske hotel. I 2010 lød underskuddet på 12 millioner kroner, og tilbage i 2008 var underskuddet over 15 millioner. Men nu er det nye tider på hotellet.

Ruths Hotel

I 2010 blev Peter Christian Jensen direktør, og han er ved at få styr økonomien.

"2010-resultatet gav 12 millioner i underskud, og det resultat har vi reduceret med otte millioner, så underskuddet nu er nede på omkring fire millioner," siger Peter Christian Jensen.

Nye tanker

Ruths Hotel er ejet af milliardfonden Skagen Trust og dermed efterkommerne af Skagen-mæcenen Jørgen Philip-Sørensen. I mange år blev Ruths Hotel ifølge direktøren drevet med hjertet og ikke med fokus på resultatet.

Men Peter Christian Jensen har fået til opgave at opnå et nul-resultat, så det ikke længere koster penge at drive hotellet. Det er han på vej mod nu.

"Jeg har først og fremmest haft fokus på salget og fået flere konferencer ind og lavet nogle gode pakkeløsninger, så det er blevet mere populært om vinteren. Det har man ikke gjort tidligere, og det har forøget vores omsætning væsentligt. Og så har vi tilpasset organisationen og vores serviceaftaler," forklarer direktøren.

SE OGSÅ: Sådan ser der ud på Ruths Hotel

Går efter et nul

Peter Christian Jensen ser det som et privilegium, at hans opgave ikke er at få et overskud, men blot at få regnskabet til at gå i nul.

"Fonden vil have, at der skal være åbent 365 dage om året, men det koster alene tre millioner at holde åbent i januar og februar måned i Skagen, så derfor kan jeg ikke komme med mere end et nul. Men så er de også tilfredse. De ser på Ruths hotel med hjertet, og ikke et sted hvor de skal tjene penge," forklarer direktøren.  

Han regner med, at regnskabet går i nul i regnskabsåret 2013.

SE MERE: Turistchef: Ruths sætter niveauet højt

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også