Kinesere vil trumfe Dubais megabyggerier på ingen tid.
Ingen konstruktion har kunnet overgå den 828 meter høje Burj Khalifa i Dubai som verdens højeste skyskraber.
Ikke før nu.
Det kinesiske byggefirma BSB vil rejse mega-skyskraberen Sky City på hele 838 meter i Changsa i Kina.
Og det med en hel vanvittig tidsplan: Kæmpehuset med 220 etager skal tårne sig op på bare 90 dage.
BSB har gjort lynbyggerier til sit speciale. Sidste år stod firmaet bag et 30-etagers hotel, bygget på bare 15 dage.
Byggeriet af SKy City ventes at begynde i november 2013.