Firmaer snyder med affaldsbetaling

Mistanke om, at mange virksomheder kommer af med affaldet i smug.

ARENSBAK HELLE

I flere år er der blevet skældt ud over ordningen med betaling af erhvervsaffald på de offentlige genbrugspladser, og den er også ændret flere gange. Nu er den gal igen - et halvt år efter indførsel af den nye tilmeldeordning, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Foreningen af de kommunale affaldsselskaber i Renosam føler sig snydt af flere virksomheder, der ikke giver sig til kende, når de afleverer blandt andet byggeaffald.

- De mange medlemmer, jeg i den senere tid har talt med om emnet, udtrykker alle, at de mener, at der er for få, der tilmelder sig, i forhold til det reelle antal erhvervsbrugere. Antallet er lavt og under det forventede antal samtidig med, at den generelle affaldsmængde på pladserne er den samme. Det stemmer ikke, og det kan tyde på, at der er en række virksomheder, der bruger pladserne uden at betale. Regninger ender derfor hos borgerne, og det holder jo ikke, siger direktør i Renosam, Jacob Hartvig Simonsen.

Også hos Dansk Byggeri er der bekymring over, at der er firmaer, der ikke betaler for at aflevere deres affald.

Læs også