Nyhed: Nu stiger priserne på mange varer. Nyhed: Fagforeninger er parate til at skære i dagpenge for nyuddannede. Nyhed: Dansker er angiveligt ved at sælge selskab for 19 mia. kr.

Planlæg aldrig din dag om morgenen

Planlægningsekspert afslører de bedste tip til en effektiv arbejdsdag.

SÅDAN BLIVER DU EFFEKTIV

Dorthe Rindbo
  • Dorthe Rindbo er én af Danmarks førende eksperter i personlig planlægning og effektivitet.
  • I 2011 udgav hun bogen 'Travle kvinders guide til mere tid.'
  • I ”Sådan bli’r du effektiv” får du syv mini-lektioner, hvor Dorthe Rindbo gennemgår forskellige værktøjer og teknikker, der hjælper dig med at blive mere effektiv i en travl hverdag. Besøg også Dorthes hjemmeside

Lektion # 2: Planlæg dagen før

Der er mange, der laver deres to do-liste om morgnen, inden de går i gang med arbejdsdagen. Men det er faktisk ofte for sent. Du skal i stedet lave din to do-liste dagen før. Og det er der ifølge Dorthe Rindbo tre vigtige årsager til:

1. Når du laver din to do-liste dagen før, parkerer du også dine arbejdstanker. Så udover, at det er et rigtigt godt overgangsrituale, når du er færdig med din arbejdsdag, så vil du også opleve, at du sover bedre om natten. De tanker, der normalt kværner rundt i hovedet på dig, er nu i stedet skrevet ned. Og det betyder, at du sover bedre.

2. Du prioriterer skarpere. Når dine opgaver stadig er lidt på afstand rent tidsmæssigt, kan du bedre forholde dig objektivt til dem. Du er bedre til at vurderer – hvad er virkelig vigtigst i morgen?

3. Du kommer hurtigere fra start, når du allerede har lavet din to do-liste. Du har besluttet, hvad du skal – nu handler det bare om at gå i gang. Du har et klart fokus, og det kan gøre underværker for din effektivitet. Du bruger ikke tid på at gå rundt om den varme grød eller tænke over, hvad du mon skal give dig i kast med i dag.

Læs også