Rådgiver afslører, hvordan de fleste dummer sig med deres opsparing.
De fleste begår den samme fejl, når de skal investere deres opsparing: De vælger investeringsforeninger ud fra, hvilke der har klaret sig bedst de seneste år.
Men den metode er ingen garanti for succes.
Det siger Rune Wagenitz Sørensen, privatøkonomisk rådgiver i Miranova.
"En investeringsforening kan sagtens have klaret sig godt i 10 år for så det 11. år at solde hele sin fortjeneste op," siger Rune W. Sørensen.
En investeringsforening kan sagtens have klaret sig godt i 10 år for så det 11. år at solde hele sin fortjeneste op
Han anbefaler, at man som investor går uden om de mest aggressive foreninger.
"Vælg hellere de foreninger, der forsøger at følge markedet og investerer bredt, frem for dem der hele tiden prøver at slå markedsindekset med f.eks. 10 pct. Det er sjældent dem, der giver det bedste afkast på sigt," siger rådgiveren.