Her er Microsofts bud på en "iPad"

Microsoft har lanceret sin egen tablet, der skal matche Apples iPad,

Surface er noget nyt, som vi tror, at folk vil komme til at elske

Steve Ballmer, Adm. direktør, Microsoft

Surface er navnet på en ny tablet-computer fra Microsoft, der nu tager kampen op mod Apples yderst populære iPad.

Det er første gang, at Microsoft lancerer en tablet - og nyskabelsen måler 9,3 millimeter i tykkelse og har en skærm på 10,6 tommer.

Både pc og tablet

Microsoft-chefen Steve Ballmer viste selv det tekniske vidunder frem for pressen i Los Angeles mandag, og han understregede, at maskinen kan bruges både til underholdning og arbejdsopgaver.

- Denne tablet synliggør forestillingen om, at hardware og software virkelig kan drive hinanden fremad, sagde chefen ved den timelange præsentation.

- Surface er en PC, Surface er en tablet, og Surface er noget nyt, som vi tror, at folk vil komme til at elske, fortsatte han.

Uvist hvornår den kommer

Microsoft Surface

Microsoft har endnu ikke oplyst, hvornår Surface vil blive sat til salg i butikkerne, men folk i branchen siger, at det vil ske samtidig med, at Windows 8 kommer til salg.

Surface bliver til den tid lanceret i flere versioner med to forskellige styresystemer. Køberne kan samtidig vælge mellem 32 og 64 gigabyte.

Microsoft kommer i hård konkurrence med Apple, som sad på 62 procent af verdensmarkedet for tablets i 2011. Apple regner nemlig med at kunne øge andelen til 70 procent i 2012.

Den første iPad blev lanceret i begyndelsen af 2010. Siden 2010 er der solgt 55 millioner iPads verden over. I Danmark er der også et stort marked for tablets. Et marked, som har vokset sig større i det seneste år.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også