Ægtepar har satset formue på dyre dråber

Dansk ægtepar har investeret fem mio. kr. i krævende forretningsbranche.

Genudsendelse

Over sommeren viser vi på JPtv en række af de bedste indslag fra det seneste år.

Indslaget her blev vist første gang den 27. juni 2012.

Det er ikke alle iværksættere, der drømmer om penge, når de starter et nyt projekt. For Jan og Dina Nyholmgaard var det ønsket om en ny hverdag, der fik dem til at satse på et nyt projekt.

Hvis vi snakker om at leve af kun at sælge vin på flasker, så er der mig bekendt ikke nogle, der kan leve af det.

Hans Bach-Lauritsen, afdelingsleder hos Landbrug & Fødevarer

I 25 år havde de drevet et rengøringsfirma. De havde 45 ansatte og en travl hverdag, hvor de konstant skulle tage telefoner og håndtere konflikter. Men i 2007 sagde de stop.

De satte deres rengøringsvirksomhed til salg, og på blot tre uger var den solgt.

"Vores børn sagde til os dengang: Nu kan I leve livet og rejse og nyde hinanden. Men vi har det begge to sådan, at hvis vi ikke har noget at lave i hverdagen, så bliver den trist og grå, og man begynder måske endda at gå hinanden på nerverne," fortæller Jan Nyholmgaard.

Tab af millioner

De diskuterede mulighederne og valgte, at livet som vinbønder var fremtiden. De investerede fire til fem millioner kroner og etablerede en vingård på Fyn.

Regnskab

De regner ikke med, at de nogensinde ser de penge igen.

"Det her er ikke en type virksomhed, man læner sig tilbage i stolen og bliver millionær på. Tværtimod, så har det jo kostet nogle penge at starte det op," siger Jan Nyholmgaard.

Men ægteparret fortryder ikke et sekund. De har investeret pengene i en ny og bedre hverdag, hvor de selv kan bestemme over deres tid.

De regner dog med, at de indenfor de næste par år, er så godt kørende, at de kan dække deres omkostninger og hæve en årsløn på omkring 300.000 kr. hver.

SE OGSÅ: "Ingen kan leve af vin i Danmark"

BRANCHENYT
Læs også