Sådan "snyder" McDonald's med sine burgere

Burgerkæden afslører, hvordan man manipulerer med burgernes udseende.

Har du også undret dig over, at den hamburger, du lige har købt på McDonald’s, ikke ligner den store, flotte og saftige burger, du har set i reklamerne?

Det er der i hvert fald mange McDonald’s-kunder, der har. Derfor afslører verdens største burgerkæde nu, hvordan man sminker de burgere, kunderne ser i reklamerne.

McDonald’s i Canada har lagt denne video ud på internettet,  hvor marketingdirektør, Hope Bagozzi, viser, hvordan burgeren friskes op og pyntes, før reklamebilledet bliver taget - præcis som en rigtig model gør det.

Pyntes i flere timer

Først køber hun en Quarter Pounder med ost på en McDonald's-restaurant, hvorefter hun sætter sig i bilen og kører hen til reklamebureauet Watt International.

Det er her, fotosessionen skal forestå. Den burger, hun netop har købt, tager kun et minut at lave. Den metode, man bruger til "modelburgerne", tager flere timer.

Laves på en anden måde

Ingredienserne er nøjagtig de samme, men fremgangsmåden er en del anderledes:

Bøffen steges i en toastmaskine, så den forbliver stor og ikke skrumper sammen.

Osten smeltes ved hjælp af et smeltejern, så konsistensen bliver perfekt. Og til ketchuppen bruger man en sprøjte, som ligner noget fra et hospital, så man nøjagtigt kan bestemme, hvor ketchuppen skal være.

Til sidst lægges alle ingredienser ud, så de er synlige fra den vinkel, hvor burgeren skal fotograferes.

Billedet fikses på computer

Det hele ser pludselig en meget mere lækkert ud, end den burger, der er blevet serveret i restauranten, men der mangler stadig noget.

Som en hver anden model skal burgeren igennem et billedredigeringsprogram for at fjerne små fejl og urenheder.

Og efter en lille tur i Photoshop ligner Quarter Pounderen pludselig noget fra en af McDonald's reklame.

Velbekomme.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også