Sådan vil Danmark afværge ny bankkrise

Nyt råd hurtigere opsnappe, at en nedtur kan være under opsejling.

Tegning: Niels Bo Bojesen

Danmark skal i fremtiden styre uden om finanskriser. Og det skal et såkaldt systemiske risikoråd være med til undgå.

- Jeg er sikker på, at rådet vil yde et væsentligt bidrag til forebyggelsen af fremtidige finansielle kriser, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) om rådet.

Rådet skal holde øje med, om det finansielle system er i risiko for at gå ned, som vi oplevede det i 2008. Samtidig skal det være med til at mindske risikoen for, at det sker.

- Rådet vil supplere de initiativer, der allerede er taget i forlængelse af den finansielle krise for eksempel i forhold til at styrke Finanstilsynet og den finansielle regulering i Danmark, lyder det fra ministeren.

Konturerne skal spottes

Forud for den nuværende finanskrise, var der flere tegn på, at det hele var ved at gå galt. En af erfaringerne er, at der var en stigning i bankernes indlånsunderskud, som kom til at spille en central rolle i udviklingen af den finansielle krise.

Det nye råd skal se efter dette og andre tegn på, at økonomien er ved at løbe af sporet.

Regeringen nedsætter rådet på baggrund af anbefalingerne fra Udvalg om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark, som netop har afleveret sin rapport til erhvervs- og vækstministeren.

Skal råbe op

Rådet får mulighed for at rette henstillinger til Finanstilsynet og Nationalbanken. Og skal der ny lovgivning til, kan rådet henvende sig direkte til regeringen.

Det systemiske risikoråd kommer til at bestå af myndigheder, der har særlig indsigt og ekspertise på det finansielle område - det er Finanstilsynet, Nationalbanken og de økonomiske ministerier samt eksterne eksperter.

Formanden for Nationalbankens direktion vil være formand for det systemiske risikoråd.

BRANCHENYT
Læs også