Boligejere betaler for sektorfejl

Realkreditten har uddelt lån med hovedet under armen, lyder kritikken.

Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft, erkender, at sektoren ikke burde have lånt helt ud til grænsen i så mange tilfælde. Lars Krabbe

Boligejere kommer til at betale tusinder af kroner mere for deres realkreditlån i fremtiden. Ifølge realkreditinstitutterne skyldes det flere tvangsauktioner og EU-regler. Men ifølge en professor er det ene og alene institutternes skyld, at boligejerne nu kan se frem til ofte at betale mere i gebyrer end i rente for et boliglån.

Institutterne er nemlig alle gået helt ud til kanten i kampen om at lokke kunder ind i butikken velvidende, at det ville gå galt, hvis boligpriserne faldt.

»Realkreditinstitutterne har hele tiden vidst, at de skulle stille med supplerende kapital, hvis huspriserne faldt, og et realkreditlån derfor efterfølgende ville overstige 80 pct. af boligens værdi. Så det er da tankevækkende, at de alle rask væk har ladet kunderne låne helt op til grænsen, også i de afdragsfrie lån. Her havde kløgtige kreditfolk nok sat belåningsgrænsen lidt lavere, så boligprisfald ikke straks krævede fremskaffelse af mere kapital,« siger Bjarne Astrup Jensen, professor i finansiering på Copenhagen Business School og mangeårig forsker i danske realkreditobligationer.

Realkreditlån

Boligejere betaler

Han er derfor ikke bleg for at kaste noget af skylden på den seneste tids markante prisstigninger på realkreditlån på sektoren selv.

»Iveren efter at give kunden så favorable lånevilkår som muligt netop nu i stedet for at tænke mere langsigtet betyder, at boligejerne i dag kommer til at betale for de marginale besparelser, som SDO-lånene ellers skulle have medført,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Realkreditsektoren er godt klar over, at den har fejlet.

»Set i bakspejlet er det rigtigt, at man nok ikke burde have lånt helt ud til grænsen i så mange tilfælde. Men det kan man bare ikke bruge til så meget i dag. Faktum er, at realkreditinstitutternes indtjening i dag er for lav, og derfor er det nødvendigt at hæve bidragssatserne,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Han skyder skylden på den hårde konkurrence i sektoren.

»Konkurrencen har presset prisen for langt ned. Det har betydet, at institutterne i en periode har været for dårlige til at prisfastsætte den risiko, der er forbundet med at give kunderne så gode lånevilkår,« siger Karsten Beltoft.

Han bakkes op af professoren på Copenhagen Business School.

»Institutterne kommer uvilkårligt til at konkurrere på størrelsen af de lån, de kan tilbyde deres kunder. Det er en af de uheldige konsekvenser ved den frie konkurrence. Der findes områder, hvor en høj grad af regulering kan være en fordel, og realkreditsektoren tilhører nok et sådant område,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Fornuftige Nykredit

Realkreditinstitutterne er for første gang begyndt at tilbyde kunder produkter, hvor det ikke kun er indpakningen, som adskiller sig. Nykredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark har nemlig valgt forskellige modeller til at tjene flere penge, og ifølge eksperten i danske realkreditobligationer kan det hurtigt vise sig at være Nykredit, der har valgt den mest fornuftige model.

Den sikrer nemlig instituttet mod at skulle stille med supplerende kapital, hvis boligpriserne fortsætter med at falde.

»Jeg mener, at Nykredit har valgt en meget fornuftig model, som sikrer godt mod yderligere prisfald på boligmarkedet. Det havde været fint, hvis institutterne havde gjort noget i den retning fra starten af,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Det skyldes, at Nykredits tolagsmodel også består af de gode, gammeldags realkreditobligationer, modsat de moderne SDO-obligationer, som giver en lidt højere kurs og dermed lavere rente for boligejerne, fordi der bliver stillet supplerende kapital som sikkerhed, hvis boligpriserne falder så meget, at et lån overstiger 80 pct. af boligens værdi.

Nordea Kredit har valgt en anden sti, som fører til markant højere gebyrer på afdragsfrie rentetilpasningslån – især hvis de udgør hele lånet op til 80 pct. af boligens værdi. Det er betalingen for, at instituttet stiller supplerende kapital til rådighed ved prisfald. Til gengæld får kunderne en lidt lavere rente.

Læs også artiklen "Realkredit Danmark firedobler ukendt gebyr" i dag i Erhverv Weekend i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Læs også