Avis: SAS gambler med ansattes helbred

SAS erkender, at der er et problem for bagageportørerne.

Det er et hårdt og til tider risikofyldt arbejde at få bagagen om bord på et af SAS's fly, lyder vurderingen fra flere. Foto: Toke Hage

Bagageperatørerne, der arbejder for SAS eller Novia i Københavns Lufthavn, risikerer at få skader, da arbejdsforholdene ikke er gode nok.

Det skriver B.T søndag med henvisning til Arbejdstilsynet, der har givet SAS og Novia et påbud.

"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at medarbejderne udsættes for sundhedsskadelige belastninger ved løft af bagageemner. Det kan indebære risiko for skader på især lænderyg og skuldre," står der i Arbejdstilsynets rapport.

SAS erkender problemet

Problemet går specifikt på de situationer, hvor portørerne skal stable bagage ind i en container.

Hos SAS erkender man, at der er et problem.

"Vi skal finde en løsning mht. loadinghallen, hvor vi fylder containerne, for det er et problem. Men det er et generelt problem med containerne, og der skal vi i dialog med lufthavnen, for vi lejer bare faciliteterne," siger Hans Joakim Bech, chef for Airsite hos SAS.

Læs også