Børsnoterede virksomheder skal være hurtigere ude

Ny EU-lov betyder, at ændringer i virksomheden skal meldes tidligere ud til investorerne.

EU-loven skal gøre det nemmere for investorerne at gennemskue, hvad der foregår i de børsnoterede virksomheder. Foto: Colourbox

Børsnoterede virksomheder skal i fremtiden på et meget tidligere tidspunkt melde ud til aktionærerne, hvis de er ved at finde en ny direktør eller i gang med andre større ændringer.

Det er resultatet af en ny EU-dom, der også rammer de danske virksomheder.

Det skriver Politiken.

Mere gennemsigtigt

Caspar Rose, professor i selskabsledelse på CBS, siger, at dommen skal give investorerne mere indsigt i den virksomhed, som de har placeret deres penge i.

"Det betyder, at danske virksomheder skal bruge flere ressourcer på at afklare, hvornår de har truffet en beslutning af betydning for investorerne."

Dommen skal gøre investorerne i stand til at foretage mere velovervejede valg.

Læs også