Professor: Der var en rådden kultur i Barclays

Det kommer til at tage lang tid før hele omfanget af skandalen står klart, lyder vurderingen.

Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Skandalen i den britiske storbank Barclays tegner et billede af, at kulturen i banken har været gennemsyret af råddenskab. Det mener Caspar Rose, der er professor ved Department of International Economics and Management på Copenhagen Business School (CBS).

“Det er en meget alvorlig sag. Det er ikke kun en gal mands værk, som vi tidligere har set eksempler på. I dette tilfælde har mange ansatte været involveret og også ledende medarbejdere, og det gør sagen langt mere alvorlig,” siger Caspar Rose til epn.dk.

Barclays blev i sidste uge idømt en bøde på over 450 millioner dollar for manipulering af Libor-renten i perioden mellem 2005 og 2009. Libor-renten er også kendt som interbank-renten eller den rente bankerne låner penge af hinanden til.

Der er tale om små marginaler, men Libor-renten indgår i mange finansielle produkter, så der er tale om mange transaktioner, så Barclays har snydt sig til store beløb

Caspar Rose, professor ved Copenhagen Business School.

Fusk for stor beløb

Hvor lang tid det vil tage at komme helt til bunds i sagen er endnu uvis, men Caspar Rose vurderer, at det kan tage flere år.

Selv om der endnu ikke er blevet sat et beløb på, hvor meget banken har tjent på, at manipulere med renten, er det formentlig ikke småbeløb.

”Der er tale om små marginaler, men Libor-renten indgår i mange finansielle produkter, så der er tale om mange transaktioner, så Barclays har snydt sig til store beløb,” vurderer Caspar Rose.

Dårligt image

Skandalen i Barclays kunne næsten ikke være kommet på et dårligere tidspunkt. Banksektoren i Storbritannien har de seneste år været i fokus for sin rolle inden og under finanskrisen, men sektoren var på det seneste begyndt at ryste det blakkede image af sig.

Med skandalen er det ikke kun Barclays image, der får alvorlige ridser i lakken. Hele banksektoren kommer til at lide under skandalen.

”Sektoren havde et stort ønske om at slippe af med imaget som grådig. Skandalen sætter hele sektoren tilbage, for bankvirksomhed handler dybest set om tillid. Kan man have tillid til en bank, der har snydt på vægten?” lyder det fra professoren, der dog mener, at tillidskrisen ikke vil smitte af på bankerne i Danmark.

Usandsynligt i Danmark

Siden finanskrisen skyllede ind over Danmark i 2008 og medførte massive tab i den finansielle sektor, har Finanstilsynet i Danmark fået flere beføjelser og skærpet tilsynet.

"Derfor er risikoen for, at noget lignende sker i Danmark særdeles beskeden," siger Caspar Rose.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også