Obligationerne præget af små bevægelser

Det var de små bevægelsers dag på obligationsmarkederne tirsdag.

I Danmark først steg og siden faldt den toneangivende rente en anelse efter mandagens store dyk, mens de spanske og italienske renter til gengæld fastholdt en vigende tendens dagen igennem i forventning om, at den europæiske centralbank, ECB, sænker sin styrende rente, refirenten, på torsdagens pengepolitiske møde.

Renten på den toneangivende danske statsobligation, 3-21’eren, sluttede uændret i 1,34 pct. efter mandagens fald på 9 basispoint. Udviklingen skal ses i lyset af et pænt løft i slutningen af sidste uge, da EU-aftalen om mere direkte hjælp til de nødlidende pengeinstitutter i Spanien og Italien kom i hus...

Læs også