Sydbank: Stærkt regnskab fra Chr. Hansen bør give aktieplus

Chr. Hansens regnskab for tredje kvartal var så stærkt, at det bør blive belønnet med en stigning i aktiekursen onsdag, vurderer aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

- Aktien har haft en lidt svær tid op til regnskabet, hvor den er faldet lidt tilbage igen, så efter min vurdering bør de overraskende stærke tal sende aktien op i dag, siger han til Ritzau Finans.

Ingredienskoncernen opnåede i tredje kvartal af 2011/12 en omsætning på 181,2 mio. euro og et resultat af primær drift (EBIT) på 51,7 mio. euro. Til sammenligning havde analytikerne ifølge SME Direkt ventet en stigning i omsætningen til 177 mio. euro og en vækst i resultatet af primær drift til 47,5 mio. euro fra henholdsvis 170 og 43,5 mio. euro i samme periode sidste år...

Læs også