Økonom: Pas på reformens skattefidus

Muligheden for at spare penge i skat ved at udskyde dele af lønnen er fyldt med faldgruber.

Tegning: Rasmus Sand Højer. Foto: Colourbox.

Det, der på papiret ligner en fed lønfidus for mange danskere, er muligvis ikke helt så lige til i virkeligheden. Muligheden for at udskyde dele af lønnen fra slutningen af 2012 til 2013 er nemlig spækket med faldgruber.

Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, efter at den har gennemgået muligheden for at udskyde løn, til epn.dk.

"Muligheden vil kun være interessant for de medarbejdere eller ledere, der ligger i den høje ende af lønskalaen. I praksis vil det formentlig især være selvstændige erhvervsdrivende, der kan drage fordel af en udskydelse af lønnen," siger Bo Sandberg, der er cheføkonom og skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, til epn.dk.

Reform åbnede for fidus

Fidusen er opstået, fordi regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti som en del af skattereformen blev enige om at hæve topskattegrænsen fra næste år.

Ved at udskyde dele af lønnen til 2013 kan man dermed opnå en lavere beskatning. Muligheden for at spare penge i skat gælder de danskere, der har en indkomst mellem 389.900 og 421.000 kr.

Det er ikke første gang, at en skattereform åbner for muligheden for at udskyde løn og dermed spare i skat. Det samme var tilfældet med reformen i 2009.

Det er vores vurdering, at metoden ikke vil blive særlig udbredt for lønmodtagere, og at der under alle omstændigheder både fra virksomhedens og medarbejdernes synsvinkler er faldgruber omkring spørgsmål der, der bør afklares nøje sammen med revisor eller lignende.

Bo Sandberg, cheføkonom og skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Kendt skattefidus

I 2009-reformen blev der i alt givet skattelettelser for 29 mia. kr. i 2010, hvoraf de 10,1 mia. kr. blev givet i det første år i form af en hævet topskattegrænse og en afskaffelse af den daværende mellemskat på 6%.

Til sammenligning resulterer 2012-skattereformen i skattelettelser for i alt ca. 15 mia. kr., hvoraf kun 2,8 mia. kr. vedrører den hævede topskattegrænse fra 2012 til 2013 - topskattegrænsen og beskæftigelsesfradrag hæves nemlig begge ganske gradvist frem mod 2022.

"Så alt andet lige er gevinsterne ved evt. at udskyde lønudbetaling fra 2012 til 2013 kun ca. en fjerdedel af hvad tilfældet var omkring årsskiftet 2009/2010," siger Bo Sandberg til epn.dk.

Lovlig fidus

Ved reformen i 2009 lød det fra Skat, at fidusen var fuldstændig lovlig. Det er den stadig i dag. Der er dog et men.

"Dengang udtalte Skat, at der skal være tale om reelle udskydelser af lønudbetalingerne og ikke om proforma-aftaler, der fx via personalelån neutraliserer de effektive konsekvenser af udskyde lønudbetalingen," siger Bo Sandberg til epn.dk.

Ifølge loven er det muligt at udskyde lønudbetalinger i op til seks måneder, hvilket vil sige, at man fuldt lovligt fx kan udskyde løn for eksempelvis oktober, november og december i år til januar måned 2013.

Flere faldgruber

I 2010 regnede Skatteministeriet på, hvor stort et beløb der blev udskudt. Skønnet lød dengang på, at der maksimalt var blevet udskudt løn for 2,8 mia. kr. I Dansk Erhverv tvivler man på, at skattefidusen vil blive brugt i stor udstrækning i år, da skattefinten rummer flere faldgruber.

"Ud fra et ansættelsesretligt perspektiv skal der bl.a. sondres efter, om medarbejderne er omfattet af en overenskomst eller ej. Eksempelvis kan udskydelse af indbetaling af pensionsbidrag muligvis være i strid med overenskomsten. Derudover kan en udskudt lønudbetaling få konsekvenser for pension, feriepenge, gruppelivsforsikringer, LG´s konkurssikring, personalegoder som fx  fri bil eller multimedier, indbetalinger til kantineordninger, personaleforeninger og lignende," siger Bo Sandberg til epn.dk.

"Det er vores vurdering, at metoden ikke vil blive særlig udbredt for lønmodtagere, og at der under alle omstændigheder både fra virksomhedens og medarbejdernes synsvinkler er faldgruber omkring spørgsmål der, der bør afklares nøje sammen med revisor eller lignende," lyder det fra cheføkonomen i Dansk Erhverv.

Læs også