Nyhed: Nu stiger priserne på mange varer. Nyhed: Fagforeninger er parate til at skære i dagpenge for nyuddannede. Nyhed: Dansker er angiveligt ved at sælge selskab for 19 mia. kr.

Kinesere byggede spøgelsesby i Afrika

De mange lejligheder var tiltænkt middelklassen i Angola - den findes bare ikke.

Spøgelsesbyen Kilamba har plads til en halv mio. mennesker. Foto: Angolas myndigheder

Byen er på størrelse med Oslo og har kostet 3,5 mia. dollars at bygge (ca. 20.5 mia. kr).

Problemet er bare, at den lige nu står gabende tom.

Nova Cidade de Kilamba som den nye spøgelsesby hedder, blev bygget af det statsejede kinesiske selskab, China International Trust and Investment Corporation (CITIC), og det var meningen, at de mange nye lejligheder i byen skulle sælges til den angolanske middelklasse.

Den proces er ikke gået helt smertefrit, og det er der gode grunde til.

Der er nemlig ikke nogen middelklasse i det sydafrikanske land.

Det skriver engelske BBC.

Lever for 2 dollars

De nye boliger i Kilamba koster mellem 120.000 og 200.000 dollars, og det kan nemt virke som et astronomisk beløb for store dele af Angolas befolkning.

To tredjedele af befolkningen lever i dag for 2 dollars om dagen, og mange af dem bor i simple skure i store slumkvarterer.

BBC har snakket med Elias Isaac, som er leder af den angolanske del af organisationen OSISA, der er en afrikansk menneskerettighedsorganisation, der mener strategien med de mellem-dyre lejligheder er helt forfejlet.

"Regeringen burde snarere fokusere på at bygge billige boliger, da størstedelen af befolkningen lever uden vand, el og kloakering," siger han til BBC.

1 mio. nye hjem

Det kinesiske byprojekt er en vigtig del af den siddende præsident Jose Eduardo dos Santos tunge løfte om at bygge en mio. nye boliger inden for fire år.

Regeringen i det den tidligere portugisiske koloni mener da også, at Kilamba er en stor succes, uanset hvad kritikerne skulle mene.

Angola er i dag Kinas vigtigste leverandør af olie, og det forhold kan være en del af forklaringen på, at det statsejede kinesiske selskab har opført den store by, til trods for at det indtil videre har været en forretningsmæssig fiasko.

Læs også