Mange virksomheder er umulige at sælge

Under halvdelen af de 43.000 virksomheder, der sættes til salg i de kommende år, vil få ny ejer. Mange butiksindehavere og håndværkere vil ikke kunne komme af med deres forretning, men må lukke.

Langt fra alle virksomheder kan sælges til næste generation eller udefra kommende investorer. Selv om 43.000 virksomheder venter på en ny ejer i de næste fem år, vil mindst halvdelen af de nuværende virksomhedsindehavere opleve, at de ikke kan komme af med deres forretning. Det vil især være mindre håndværksvirksomheder og butikker, som vil få svært ved at leve videre under en ny ejer. I stedet bliver det murstenene, der sætter prisen, og markedsværdien - måske den forventede pensionsopsparing - forsvinder ud i det blå:

»Nogle brancher er svære at sælge virksomheder i i dag. Et eksempel er jernindustrien, som er tæt på at være håbløs,« fortæller Kenneth Grunow, indehaver af Virksomhedsmægleren, der formidler køb og salg af virksomheder på Sydsjælland, Lolland og Falster...

BRANCHENYT
Læs også