Alcatel-Lucent nedjusterer forventningerne

Den franske teleudstyrskoncern Alcatel-Lucent, som er konkurrent til svenske Ericsson, sænker forventningerne til 2012, og der er nu lagt op til tab på driften i helåret.

Foto: AP/Christophe Ena

Alcatel-Lucent skriver, at grundet den dårlige udvikling indtil videre i 2012 kombineret med de svage makroøkonomiske forhold kan selskabet ikke nå de opstillede forventninger til 2012.

Det er dog ventet, at andet halvår 2012 vil bliver bedre end 1. halvår.

Koncernen vil komme med yderligere detaljer den 26. juli.

Alcatel-Lucent venter et tab på 40 mio. euro i 2012 fra driften og en omsætning over 3,5 mia. euro.

Læs også