Coca-Cola overrasker positivt

Læskedrikgiganten Coca-Cola har aflagt regnskab for andet kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen er bedre end ventet.

Foto: Colourbox

Aktierne i Coca-Cola handles tirsdag eftermiddag 0,55 pct. højere i 76,90 dollar i det amerikanske førmarked.

Coca-Cola opnåede en omsætningsfremgang på 4 pct. til 13,1 mia. dollar i andet kvartal, hvilket oversteg analytikernes forventning på 12,9 mia. dollar.

Indtjeningen eksklusive ekstraordinære poster steg til 1,22 dollar pr. aktie i kvartalet, hvilket også var højere end analytikerkonsensus på 1,19 dollar pr. aktie.

Den globale volumenvækst blev i andet kvartal på 4 pct. med vækst på tværs af alle geografiske markeder og alle kategorier.

Den nordamerikanske vækst blev på 1 pct. mens den internationale vækst blev på 5 pct. På emerging markets var der tale om en bedre vækst hvor Indien steg med 20 pct., Rusland med 9 pct., Kina med 7 pct. og Brasilien med 6 pct. i andet kvartal.

Læs også