0

Sms skal redde det kystnære fiskeri

De små fiskere kan nu få kontakt til en større kreds af kunder.

Foto: Torben Stroyer

Et nyt sms-system skal give den lille lokale fisker bedre muligheder for at overleve, samtidig med at kunderne får billigere priser for helt friskfanget fisk. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Via hjemmesiden www.havfriskfisk.dk kan man indtaste sit mobilnummer og få en sms om, hvornår den lokale fisker er i havn næste gang, og hvad han har fanget. Håbet er, at den nye måde at handle fisk på kan hjælpe de små i den hårde konkurrence med de store kuttere.

- Småbådene er blevet rendt over ende af store enheder. De store kuttere kan være op mod 40 meter lange. Min båd er 11 meter. Derfor må vi gøre noget for at klare os, og der kan Havfrisk Fisk være en måde at overleve på, siger fiskeskipper Max Christensen, der har K Jamik 148 i Vedbæk Havn.

Menuen må ofte laves om

Havfrisk Fisk er startet på Bornholm og foreløbig er 20 kuttere landet over med.

På havnen i Vedbæk kan kunderne godt se fidusen i det nye sms-system.

- Vi har 12 kilometer herned. Vi beslutter jævnligt, at vi skal have fisk til middag, og så cykler vi herud fra Birkerød, så vi både får frisk fisk og frisk luft. Men man kan have alle mulige ideer om, hvad man skal have, og så får man det ikke. Derfor plejer vi at ringe i forvejen til Max for at høre, hvad han har med. Det vil være alle tiders, hvis vi kan få den besked på sms, siger Vibeke Bigum fra Birkerød.

BRANCHENYT
Læs også