Regnskabsrod hindrer efterforskning

Mangelfuld bogføring slører effektivt for langt alvorligere kriminalitet, men straffes som var det en færdselsbøde, advarer bagmandspolitiet.

"Bogføringsloven er fin nok for flertallet. Men der er også nogle, der udnytter og musbruger systemet, og det er nogle dyre drenge, og dem har vi svært ved at komme efter," siger Henrik Helmer Steen, vicestatsadvokat i bagmandspolitiet.    Foto: Christian Klindt Sølbeck

Da en lang række ejendomsspekulanter gik ned med milliardstore gældsposter under finanskrisen, efterlod de sig samtidig i mange tilfælde et bogholderi, der siden har gjort det umuligt for konkursadvokater og politi at finde ud af, hvad der er foregået.

Ifølge vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen, bagmandspolitiet, er der i flere sager indikationer på, at store millionbeløb er trukket ud af koncernerne kort før lukketid. På grund af mangelfuld bogføring og direktører, som ikke vil samarbejde, kan politiet i flere tilfælde ikke dokumentere, om der er foregået noget ulovligt, og må opgive at forfølge sagerne...

Læs også