Dansk solpark er Nordens største

Taget over dansk forsikringsselskab er nu Nordens største solcelleanlæg.

Elregningen bliver fremover 1,3 mio. kr. billigere hos forsikringsselskabet Topdanmark.

Fredag indviede selskabet Nordens største solcelleanlæg. Det sidder på taget af hovedkontoret i Ballerup.

Lars Løkke Rasmussen (V), formand for Global Growth Institute, tændte for kontorbygningens nye strømforsyning.

Koster 20 mio.

3.042 solcellepaneler på taget skal fremover levere 15 pct. af Topdanmarks samlede elforbrug.

Projektet har kostet knap 20 mio. kr.

"Vi forventer, at anlægget er tjent hjem efter 12 år. Det er et eksempel på, at forretningsmæssig fornuft går hånd i hånd med god miljøadfærd," siger Topdanmarks adm. direktør, Christian Sagild.

EU's klimakommissær Connie Hedegaard deltog også i åbningen af anlægget.

Læs også