0

Foghs bror i øl-oprør mod bankerne

Nato-chefens lillebror har lagt sig ud med stor dansk bank.

Øl-bryggeren Jørgen Fogh Rasmussen bryggede de første Grisk-øl i april 2012. Grisk er en protestøl, hvor køberne på bagetiketten kan læse, hvad bryggeren mener om bankernes kunderådgivning.

Fogh Rasmussen bor i Roskilde-området og ser flere, der er ramt af den lokale banks konkurs for nogle år siden. Hans pointe er dog, at stort set alle banker rådgiver, så det i sidste ende tjener banken og ikke kunderne.

”Vi vil gerne opnå, at flest muligt mennesker bliver kritiske og flest muligt mennesker stiller krav og forbereder sig og hele tiden husker på, at banken hele tiden er som hvilken som helst anden butik, der vil sælge produkt,” siger han til Jyllands-Posten.

Hornbeer

Spar Nar

Promillen på Grisk er udregnet, så den lægger sig mellem bankernes indlån og udlånsrente. Den såkaldte rentemarginal. Og med sine 6,4 pct. mener bryggeren, at promillen understregen pointen med protesten.

På øletiketten er der en bankrådgiver med et lille emblem på skjorten med loget fra en fiktiv bank. Banken hedder Spar Nar.

Jørgen Fogh Ramussen understreger, at han ikke havde en særlig bank i tankerne, da logoet blev designet, og han fandt på navnet Spar Nar. Banken Spar Nord mener dog, at logoet fra den fiktive bank er for tæt på deres.

Fogedforbud

Jørgen Rasmussen har tidligere været kunde i banken og brød med den for et år siden.

Ifølge Jørgen Rasmussen er der dog ikke tale om en direkte sammenhæng mellem hans oplevelser som kunde i Spar Nord og protestøllen.

”Jeg synes, at jeg har givet en god forklaring på, hvorfor øllen skal hedde Spar Nar. Hvis de føler sig truffet over det, jeg har skrevet bag på Grisk. Det vil jeg godt kunne forstå,” siger han.

Banken Spar Nord har henvendt sig til Retten i Roskilde for at få nedlagt fogdeforbud mod øllen. Den endelige afgørelse i sagen kommer den 4. september.

BRANCHENYT
Læs også