0

Ny spillekonsol skal puste liv i Nintendo

Men det kan blive svært at genoplive succesen. Nye rivaler er kommet til.

Reggie Fils-Aime, der er ansvarlig for Nintendo i USA, præsenterer selskabets nye håb. Foto: Mark Lennihan/AP

Nintendos seneste skud på produktstammen Nintendo Wii U, der rammer butikshylderne den 18. november i år, skal forsøge at genvinde noget at virksomhedens tabte terræn i forhold til de største konkurrenter fra Sony og Microsoft.

- Den nye udgave vil kunne streame videoer fra Netflix, Amazon.com og Googles Youtube. Spillekonsollen vil komme med touch-screen controllere, og dermed være med til, at retfærdiggøre prisskiltet, der vil ligge lidt over de rivaliserende konsoller, fortæller Nintendo til CNBC.

Mulighed for tv

Den nye version af spillemaskinen, som tog industrien med storm for seks år siden, kommer med en indbygget DVR (Digital Video Recorder), der vil give brugerne mulighed for at se og optage live-tv. Nintendos nye satsning bliver lanceret op til den travle periode omkring jul, hvor den skal kæmpe med Sonys PlayStation 3 og Microsofts Xbox 360 om at blive det foretrukne valg og komme til at ligge under juletræet.

Salget af den ekstremt populære Nintendo Wii er aftaget kraftigt den seneste tid. I andet kvartal i år er salget mere end halveret til 710.000 spillemaskiner fra 1,56 mio. i samme periode i 2011.

Flere konkurrenter

Det bliver utvivlsomt svært for Nintendo at gentage succesen, som introduktionen af Wii indebar, og udover at skulle kæmpe med Microsoft og Sony, skal den nye spillemaskine også kæmpe mod tablet- og smartphone-markedet. Efter Apple onsdag løftede sløret for den nye iPhone 5, som forventes at komme på markedet i denne måned, ser det på forhånd særdeles svært ud for Nintendos nye spillekonsol.

BRANCHENYT
Læs også