0

Det betød krakket i Lehman Brothers

Verdenshistoriens største konkurs fik store konsekvenser for USA og Europa.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP.

Den 15. september 2008 måtte den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers indgive konkursbegæring, efter at mange investorer var flygtet, aktiekursen var blevet sønderbombet, og bankens aktiver var blevet nedgraderet af kreditvurderingsbureauerne.

Dermed var Wall Streets femtestørste investeringsbank fortid, og den største konkurs i verdenshistorien var samtidig blevet en realitet.

"Som I ved, er vi midt i en vanskelig periode på de finansielle markeder lige nu, fordi vi fordøjer tidligere tiders udskejelser. Men det amerikanske folk kan fortsat have tillid til soliditeten og modstandsdygtigheden i vores finansielle system," sagde USAs finansminister Henry Paulson efter krakket i Lehman Brothers.

Vi har haft flere finanskrisen igennem tiderne, folk glemmer, og generationer forsvinder, så det skulle undre mig meget, hvis der ikke kommer endnu en finanskrise på et tidspunkt.

Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea

Panikken brød ud

Ligesom mange andre i den finansielle sektor havde Henry Paulson ingen idé om, hvad krakket havde sat gang i. Efter kollapset i banken opstod der panik på de finansielle markeder, fordi konkursbegæringen i Lehman Brothers samtidig gjorde, at ingen kunder kunne få deres penge ud.

Panikken betød, at pengemarkederne reelt frøs til. Ingen ville låne penge til hinanden, for hvis Lehman Brothers kunne krakke, kunne alle andre banker i princippet også være på vippen.

Situationen i den finansielle sektor smittede af på andre sektorer, for bankerne ville ikke længere låne penge ud til de erhvervsdrivende. Samtidig styrtdykkede de store aktieindekser i de efterfølgende måneder. Krakket påvirkede ikke kun USA, mens også resten af verden, fordi bankverdens aktiviteter var kædet sammen på tværs af kontinenterne.

"Nu må vi nok konstatere, at det var en kæmpe brøler at lade Lehman Brothers falde. Vi kunne nok ikke have undgået finanskrisen, selv om banken var blevet reddet, men det havde sparet rigtig mange penge," siger Henrik Drusebjerg, der er seniorstrateg i Nordea, til epn.dk.

Fra finans- til gældskrise

I takt med, at krisen bredte sig fra USA til resten af verden, stod det klart, at også flere europæiske banker havde store problemer. Problemet var dog, at hvis bankerne kollapsede, ville det trække tæppet væk under samfundsøkonomien.

Et af de lande, hvor bankerne var mest sårbare, var Irland. Landet havde i de foregående år oplevet et voldsomt boom i økonomien, men da krisen skyllede ind over landet fra vest, begyndte bankerne at vakle.

Krisen fik flere lande til at gå ind redde bankerne. Bankernes gæld blev dermed reelt statens gæld - og det udviklede sig dermed fra en finanskrise til en gældskrise. På bare ét enkelt år steg Irlands gæld dermed eksplosivt, og det resulterede til sidst i, at landet måtte bede om hjælp fra EU for at få udgifterne under kontrol.

"Lehman Brothers's krak har betydet, at vi nu er begyndt på noget helt nyt. Europa er nu begyndt at nedbringe gælden, efter at vi stort set kun har opbygget gæld siden slutningen af Anden Verdenskrig. Gældskrisen var kommet uanset hvad, men finanskrisen fik den til at accelerere. Så man kan sige, at krakket var med til at udstille Europas dårligdomme," siger Henrik Drusbjerg.

Ville ikke hjælpe Lehman

Forud for krakket havde den republikanske regering været under et enormt pres. Flere kæmper i den amerikanske finanssektor havde været tæt på afgrunden, og blev kun reddet, fordi staten til sidst greb ind. Det var dog hverken populært blandt de amerikanske borgere eller politikere.

I dagene op til krakket i Lehman Brothers forsøgte man at redde banken. Blandt andet meddelte den britiske storbank Barclays, at den var interesseret i at overtage Lehman Brothers. Barclays ville dog have den amerikanske stat til at garantere overtagelsen. På grund af det stigende pres valgte Henry Paulson at statuere et eksempel over for resten af Wall Street ved reelt at presse Lehman Brothers ind i en konkurs. Bankerne skulle ikke regne med, at staten ville komme til hjælp, hvis de var i problemer.

Henry Paulson måtte dog hurtigt ændre holdning, efter at det stod klart, at forsikringskæmpen AIG var millimeter fra et krak. Hvis AIG gik konkurs, ville det nemlig få krakket i Lehman Brothers til at ligne en krusning på havoverfladen.

"Da det stod klart, at AIG var ved at falde, gik regeringen i USA i gang med at redde alt og alle, for der var tale om astronomiske beløb," siger Henrik Drusebjerg.

Regulering eller deregulering?

I årene op til finanskrisen havde skiftende amerikanske regeringer dereguleret den finansielle sektor ud fra synspunktet om, at det frie marked ville regulere sig selv. En konsekvens af finanskrisen har været, at flere lande nu er gået i den stik modsatte retning. Bankerne er blevet underlagt en strengere regulering.

I Danmark har det blandt andet medført, at bankerne har strammet gevaldigt op på deres udlånspolitik, og at der nu er kommet strammere regler for rådgivning omkring investeringer. Men har vi lært så meget af krakket i Lehman Brothers og den efterfølgende finanskrise, at noget lignende ikke vil gentage sig i fremtiden?

"Vi har haft flere finanskrisen igennem tiderne. Folk glemmer, og generationer forsvinder, så det skulle undre mig meget, hvis der ikke kommer endnu en finanskrise på et tidspunkt," siger Henrik Drusebjerg.

BRANCHENYT
Læs også