DI skamroser "Den Danske Model"

Ingen opbakning at hente i DI til gule, blå eller grønne fagforeninger.

DI's adm direktør Karsten Dybvad.  Foto: Nanna Kreutzmann

Hvis Danmark skal hive sig selv op af krisens dyb, skal det i høj grad ske ved hjælp af den såkaldte "Danske Model" på arbejdsmarkedet.

Det vil sige aftalerne mellem de kendte arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Og hvor det vigtigste punkt er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Det vil sige den gensidige forståelse mellem de to parter om, at virksomhederne kan fyre og hyre uden problemer,  og hvor "systemet" fanger de afskedigede. Samt at man kan nøjes med at forhandle med én organisation og ikke skal have utallige fagforeninger inden for fabriksportene til at organisere den samme type af medarbejdere.

Et samarbejde

"Vi har skabt "Den Danske Model", der bygger på samarbejde mellem virksomhedsledere og medarbejdere. En model, som ved den seneste overenskomstfornyelse igen beviste, at man kan skabe ansvarlige løsninger sammen.Og en model, der sikrer langt mere fleksibilitet og stabilitet end central lovgivning vil kunne gøre," siger adm. direktør Karsten Dybvad fra erhvervsorganisationen DI.

Hos DI ser man derfor de store faglige organisationer som en del af løsningen på Danmarks problemer, frem for en del af problemet.

Faglig konflikt ikke nævnt

En faglig konflikt a la Vejlegården - som i princippet kunne fragmentere det nuværende faglige system og svække arbejdstagersiden -  bliver ikke nævnt med et ord i Karsten Dybvads tale som han holder kl. 14..

DI har samlet flere end 1000 erhvervsledere, politikere og meningsdannere til sit Erhvervspolitisk Topmøde i Forum i København i dag.

BRANCHENYT
Læs også