Facebook-retssager kan koste dyrt

Den forkludrede børsintroduktion er ved at udvikle sig til en retslig skandale.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg Foto: Paul Sakuma/AP

Omkring 50 retssager er blevet indgivet imod Facebook og virksomhedens børsmæglere, heriblandt Morgan Stanley, efter at børintroduktionen i maj ikke gik helt som forventet, skriver Wall Street Journal, som har talt med en række advokater.

Ifølge den amerikanske finansavis er Facebook nævnt som den anklaget part i 29 ud af de 53 søgsmål. Efter børsintroduktionen er Facebook-aktien faldet 47 pct., og har resulteret i tabt markedsværdi på cirka 220 milliarder kroner (38 milliarder dollar).

Tirsdag faldt virksomhedens aktier yderligere 2,5 pct. til 20,28 dollar.

Historien taler for fald

Flere af de advokater, der repræsenterer investorerne i Facebook, siger at der forventes hundredvis af sager mod Facebook og virksomhedens børsmæglervirksomheder, som var ansvarlige i forbindelse med børshandlen for ikke at have givet investorerne nok og fyldestgørende informationer om selskabets situation.

- At investorer sagsøger virksomheder efter en børsintroduktion er noget man ofte ser. Mindst en tredjedel af disse gruppesøgsmål droppes som regel, og mange af de resterende vil til sidst munde ud i forlig på omkring 2 til 3 pct. af de påståede tab, siger juraprofessor John Coffee dog ifølge Wall Street Journal.

BRANCHENYT
Læs også