Kriseramte firmaer lades i stikken

Der mangler rådgivning om alternativer til konkurs, viser ny rapport.

Når konkursen truer, føler virksomhedsejerne ofte, at rådgiverne skaber mere forvirring end overblik, fremgår det af analysen fra ASE og Erhvervsstyrelsen. Foto: Colourbox

Virksomhederne får simpelthen ikke den nødvendige rådgivning om alternativerne til en konkurs. Det viser en ny analyse, som a-kassen ASE har udarbejdet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. ASE har cirka 140.000 medlemmer, hvoraf cirka to tredjedele er selvstændige.

ASE har udarbejdet analysen på baggrund af svar fra 279 konkursramte medlemmer.

Forvirring i stedet for oplysning

"De fleste rådgivere har ofte både de faglige forudsætninger og de bedste intentioner om at hjælpe. Men der mangler helhedssynet, og derfor er meldingen fra mange af vore medlemmer, at de har følt sig mere forvirrede end oplyste efter sådanne møder. Der har været tale om en meget fragmenteret rådgivning, fordi de enkelte rådgivere har hver sin tilgang til sagen. Den situation er svær at tackle for mennesker, som i forvejen af stresset af virksomhedens økonomiske situationen," forklarer Karsten Mølgaard Jensen, der er direktør for ASE.

"Over halvdelen af de, der går konkurs, overvejer andre muligheder som tvangsakkord eller rekonstruktion. Men problemet er, at kendskabet til disse løsninger, og hvordan man gør brug af dem, er alt for lille. Det  kan desværre få meget voldsomme konsekvenser for den konkurstruedes videre skæbne. Derfor er det vigtigt, at man finder den rigtige løsning for virksomheden. Det kan så godt være, at den rigtige løsning er en konkurs," tilføjer han.

Søg hjælp hurtigt

Samme melding kommer fra vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann.

"Desværre er der rigtig mange, som stadigt ikke er klar over alle de positive ændringer, der er sket i konkurslovgivningen de seneste år. Vores analyser viser, at kriseramte virksomheder skal søge hjælp så hurtigt som muligt f.eks. i hos Early Warning, som i flere år har haft stor succes med at rådgive konkurstruede," siger Anders Hoffmann.

"Early Warning ser både på økonomi og jura og på mennesket bag, og det vil vi gerne opfordre folk til at benytte. Men en del konkurstruede er utilbøjelige til selv at opsøge rådgivningen, fordi de ikke har overskud til det. Derfor kunne det være godt, hvis revisorer, bank, advokater, og Skat tager helhedsperspektivet til sig. Måske i et samarbejde med Early Warning," siger Karsten Mølgaard Jensen.

Øget samarbejde

Derfor vil Erhvervsstyrelsen og ASE ny udbygge samarbejdet om at informerer om de muligheder, der er for konkurstruede virksomheder.

Før den økonomiske krise satte ind i 2008, lå antallet af konkurser nogenlunde stabilt omkring 2.000 om året. Nu ligger tallet omkring 5.000 konkurser om året.  Det er konkurser, der har store konsekvenser for både virksomhedernes ejere og deres medarbejdere.

Hovedkonklusioner

Blandt hovedkonklusionerne i analysen er:

  • Hver femte har ikke længere mulighed for at starte ny virksomhed på grund af stor gæld efter konkursen.
  • Flere kvinder end mænd har mistet lysten til at starte egen virksomhed igen.
  • Kreditorerne opleves oftere som negative end som positive og fremadskuende.
  • Offentlige kreditorer opleves som mindre forretningsorienterede og samarbejdsvillige end private investorer.
  • Godt halvdelen føler sig ikke orienteret godt nok om alternativerne til en konkurs.
  • To tredjedele af de konkursramte føler til gengæld, at de har mødt stor forståelse fra omverdenen.
  • Og så er jyderne væsentligt mere tilfredse end sjællænderne.

Et menneske i krise

"Det er trist, at folk, der har haft mod på at afprøve en forretningsidé, måske ikke tør prøve igen. Rådgiverne skal huske på, at når de møder en virksomhed i krise, så møder de også et menneske i krise. De er typisk slidt op af det forløb de har været igennem, og de har brug for hjælp for at komme videre.

Derfor er det vores håb, at rådgiverne i højere grad vil tænke Early Warning ind i forløbet," tilføjer Karsten Mølgaard Jensen.

Læs også
Top job