Irske banker tvinges til nedskrivninger

Irske banker skal tvinges til at nedskrive tab på boliglån.

Foto: AP/Peter Morrison

Irland bliver formentlig muligvis det første land til at forfølge denne strategi i forsøget på at komme ud af efterdønningerne fra boligboblen.

Den nye lov er et forsøg på at hjælpe tusinder af irske boligejere ved at sænke den månedlige ydelse og dermed forhindre en bølge af tvangsauktioner på det irske boligmarked, skriver New York times.

Som en konsekvens af landets nye sparepolitik, der blandt andet omfatter højere skatter og afgifter, har flere irlændere oplevet et markant fald i nettolønnen, hvilket gør det sværere at betale de månedlige låneydelser. Dette, kombineret med de faldende huspriser som ligger 50 pct. under niveauet inden finanskrisen, tvinger den irske regering til at tage drastiske midler i brug. Midler, som intet andet land endnu har gjort brug af.

Kriseramte boligejere

New York Times skriver, at den nye lov skal være med til at give bankerne et stærkt incitament til at nedskrive realkreditlånet hos kriseramte låntagere. Ifølge den nye lovgivning, bliver det mindre problematisk for irlænderne at erklære sig konkurs, hvilket vil gøre det lettere for folk at forlade deres bolig.

Dette vil øge risikoen for flere konkurser, hvormed de irske banker risikerer at miste væsentlige indbetalinger fra kunderne. Regeringen håber derfor, at den nye lov vil gøre bankerne mere tilbøjelige til at mindske nedskrive kundernes gæld.

Grunden til at nedskrivningsmetoden endnu ikke er blevet brugt i lande, hvor boligejerne er hårdt ramt, skyldes at man frygter, når bankerne begynder at nedskrive gælden på de kunder, som ikke kan følge med afdragsbetalinger, at de låntagere, som ellers godt kunne betale lade være, i håbet om at banken vil nedskrive gælden.

Skatteyderne ramt

New York Times bemærker dog, at den irske stat ejer en stor del af de største låntagere, efter at regeringen måtte komme finanssektoren til undsætning under finanskrisen, og derfor er det også skatteyderne selv, som vil blive ramt, hvis de mange statsejede långivere vil blive nødt til at nedskrive gældsbyrden mere end højst nødvendigt,

- De banker der oplever tab, skal selvfølgelig hjælpes, men den nye lovgivning skal først og fremmest give de irske husejere håb for fremtiden, siger Irlands justitsminister Alan Shatter ifølge New York Times.

Det er dog uvist om de irske banker har penge til at absorbere de potentielle tab på lånene, men såfremt initiativet virker kan det blive en køreplan og strategi for andre lande der også er ramt på boligmarkedet.

Læs også