0

Virksomheder løber tør for data-plads

Verden er ved at drukne i information og computervirksomheder er ved at løbe tør for digital opbevaringsplads.

Foto: Pierre Augros/AP

Det er konklusionen ifølge nye tal fra den amerikanske it-gigant Oracle.

Den store mængde data lægger et kæmpe pres på virksomheder, der har brug for at bearbejde og gemme informationen, herunder virksomheder som Google og Facebook, skriver The Australien mandag morgen.

Mængden af information der er blevet produceret via de i alt 9 mia. enheder, der er forbundet til internettet er ottedoblet i løbet af de sidste syv år, hævder bestyrelsesformanden for it-giganten Oracle Mark Hurd ifølge The Australian.

Behovet vokser og vokser

Oracle forudser, at situationen fortsat forværres da antallet af enheder, der sender information tilbage til virksomheder, eksempelvis smartphones eller en sensorer på boreplatforme, vil stige til 50 mia. i 2020. Dette vil betyde en tyvedobling i mængden af information, der skal transmitteres tilbage og opbevares på servere.

- Datamængden vokser eksponentielt. I nogle tilfælde 35 til 40 pct. om året. Dette skaber store problemer for vores kunder og giver et stort økonomisk pres, siger Oracle’s Mark Hurd til The Australian.

Ifølge den australske avis understreger den voksende mængde data på internettet blandt andet en stigende tendens hos forbrugere, der i højere grad lagre information på nettet via tjenester som Dropbox eller iCloud.

BRANCHENYT
Læs også