Minister skal forklare mistede bankmilliarder

Enhedslisten vil have minister til at forklare, hvorfor Danmark gik glip af bankers aktiegevinst.

Daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ændrede tilsyneladende i sidste time en bestemmelse i Bankpakke II. Nu skal den nuværende erhvervs- og vækstminister forklare sig. Sanne Vils Axelsen

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) skal nu forklare, hvordan det gik til, at Danmark er gået glip af en milliardindtægt i forbindelse med indførslen af bankpakke 2. Det er Enhedslisten, der har kaldt ministeren i samråd.

- Både eksperter og politikere har kritiseret, at staten ikke fik andel af den kursgevinst, bankerne fik som følge af bankpakkerne. Skatteyderne tog en milliardrisiko, gevinsten tilfaldt ejerne, altså bankernes aktionærer, oplyser Frank Aaen, Enhedslistens erhvervsordfører...

BRANCHENYT
Læs også