Få betalt boliglånet med ny bil

Der er flere og overraskende muligheder for at udnytte den lave rente.

Volkswagen up! har i år været den mest populære bil hos bilkøberne. Foto: Volkswagen

Den rekordlave rente giver uanede muligheder for at gøre en god forretning.

Og har man friværdi, kan det være en god forretning at købe en ny bil. Rent faktisk skal man ikke køre ret mange kilometer, før besparelsen betaler hele ydelsen på lånet, viser beregninger fra BRFkredit.

"Godt nok er renten meget lav, men det betyder også, at man skal tænke over, hvad man skal bruge pengene til, hvis man vil låne. For det er svært at finde en investering, der kan give et fornuftigt afkast i dag," siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund.

Ældre biler

Mange danskere kører fortsat rundt i ældre biler. Men efterhånden er det blevet populært at købe nye og brændstofbesparende minibiler ikke mindst VW Up, der er blevet populær på rekordtid.

Fordelene ved minibilerne er foruden den lave brændstofregning også meget lave omkostninger til vægt- og ejerafgift. Det koster kun 290 kr. hvert halve år at have en bil, der kører over 20 km pr. liter benzin.

Hvis man kan klare sig med en bil til 100.000 kr., kan man se, at renter og bidrag næsten bliver betalt blot ved 5.000 kilometers kørsel. Besparelsen stiger, jo mere man kører, eller jo dyrere bilen bliver.

F5-lån med afdrag

Der er taget udgangspunkt i et F5-lån med afdrag. Ellers har BRFkredit indlagt følgende forudsætninger:

Gennemsnitsalderen for den danske bilpark er 9,3 år.

Gennemsnitsforbruget for en bil købt i 2003 er 14,22 liter. I dag kører bilerne langt længere på literen. Så en ny bil kører i gennemsnit 19,20 km pr. liter. Både besparelsen og ydelsen er årlig:

Kørte km.om året:

Besparelse årlig

køb af ny benzinbil

Ny bil til 100.000 kr. Årlig rente/bidrag:

Ny bil til 200.000 kr. Årlig rente/bidrag:

Ny bil til 400.000 kr. Årlig rente/bidrag:

5.000

1.140

1.099

1.994

3.923

10.000

2.281

1.099

1.994

3.923

15.000

3.421

1.099

1.994

3.923

20.000

4.561

1.099

1.994

3.923

25.000

5.702

1.099

1.994

3.923

30.000

6.842

1.099

1.994

3.923

"I skemaet kan man se, hvad man sparer i benzin ved at køre i en ny benzinøkonomisk bil, og hvad det koster i rente og bidrag efter skat at låne forskellige beløb. Resultatet er, at man ved at købe en mere benzinøkonomisk lille bil, kan spare tilpas meget til, at det finansierer den månedlige rente og bidrag ved købet. Afdrag betaler man naturligvis stadig," siger Ulrikke Ekelund til epn.dk.

Foruden at betale rente og bidrag, betales også afdrag. Men her betragtes afdragene som en opsparing til en selv. Efter skat koster det under 400 kr. at låne 100.000 i et realkreditinstitut.

Afvikl gælden

Men har man en nyere bil, giver den lave rente andre muligheder. Og her er det en god idé at rette blikket mod den samlede formue.

"Vi opfordrer generelt til at bruge den lave rente til at konsolidere sig. Det kan være ved at indfri dyr bankgæld, ved at afdrage mere på eksisterende lån eller ved at låse renten fast i flere år - evt. med et 3 pct. lån," siger Ulrikke Ekelund.

Læs også
Top job