En rigtig herlighedsaktie

Ugens aktie: En aktie i Tivoli betyder en udgift på 65 kr. per tjente krone.Men Tivoli har fornyet sig, og det ses på besøgstallet.

Med Fredagsrock har Tivoli eksponeret sig mod det unge publikum. Her er havens rock- Pjerrot med Freja Loeb (t.v.) og Medina. Foto: Linda Johansen/Polfoto

Køber man en aktie i Tivoli, bør man have hjertet med i overvejelserne. Selv om Den Gamle Have forventes at komme ganske pænt gennem 2012 med et netop offentliggjort besøgstal, der passerede 4 mio., hvilket er det højeste siden 2007, skal man stadig betale omkring 65 kr. per krones indtjening. Det hører mildt sagt til i den dyre ende af skalaen.

Men virksomheden er trods sin høje alder stadig en stor tiltrækning på såvel gamle som unge, og der sker en stadig fornyelse af både forlystelser og randområderne. Det er i høj grad en familieoplevelse at komme i Tivoli, og man har de senere år gjort meget ud af at tiltrække ”børnefamilierne”. Der blev i 2011 indført en ny prisstruktur, som bl.a. gjorde det gratis for børn op til 8 år at komme ind, og samlet set skulle tilgodese børnefamilierne...

BRANCHENYT
Læs også