Peugeot klar med SUV-udgave af 208

2008-modellen ligner en lille firehjulstrækker, men er det ikke.

Peugeot 2008 bliver en udvidelse af 208-familien. Foto: Peugeot

Så er den franske bilproducent Peugeot klar med sit bud på en kompakt SUV eller crossover.

Modellen 2008 får sin debut på biludstillingen i Geneve i marts, men den franske producent har valgt at give vise billeder af og nogle oplysninger om bilen allerede nu. Bilen kan ventes til Danmark til sommer.

Kun træk på forhjulene

Peugeot 2008 ligner en lille firehhulstrækker, men bilen får kun træk på forhjulene. Dermed er byegenskaberne vægtet højere end terrænegenskaber. Blandt konkurrenterne vil være Opels Mokka model.

Peugeot 2008 deler platform, teknik og motorer med den nye 208-model. Men med en længde på 4,16 meter bliver 2008-modellen 20 centimeter længere end Peugeot 208.

En verdensmodel

Peugeot har naturligt nok selv store forventninger til bilen, der ventes at skulle erstatte stationcarudgaven 207 SW.

"Med 2008-modellen har vi en model, der vil blive den førende bil i segmentet  - først og fremmest i Europa, men også i Asien og Latinamerika," hedder det fra Peugeot-direktør Maxime Picat i en pressemeddelelse. Derfor skal bilen også produceres både i Frankrig, Kina og Brasilien.

Han henviser til, at modellen både skal byde på komfortable køreegenskaber og mere plads i kraft af den forhøjede karosseri.

BRANCHENYT
Læs også