Minister vil bremse flugten fra industrijob

Industri: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker en egentlig industripolitik for at bremse floden af industrijob ud af Danmark.

På konferencen diskuterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og industrien, hvordan man kan fastholde og skabe nye danske industriarbejdspladser. På billedet t.v. er Christian Engsted fra Martin Gruppen på talerstolen.  Fotos: Stine Bidstrup På konferencen diskuterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og industrien, hvordan man kan fastholde og skabe nye danske industriarbejdspladser. På billedet t.v. er Christian Engsted fra Martin Gruppen på talerstolen. Fotos: Stine Bidstrup

Med ulidelig forudsigelighed er de klassiske industrijob væltet ud af Danmark I de seneste 45 år – med en fart af omkring 6.000 om året. De kommer ikke igen – men floden kan dæmmes delvist op med en decideret industripolitik.

Fakta
Jobflugten
  • Industrien har i de seneste årtier mistet sin betydning.
  • Industrivirksomheder står for 38 pct. af dansk eksport.
  • De tager også æren for en tredjedel af de samlede udgifter til forskning og udvikling.
  • Men de står i dag for 11 pct. af de beskæftigede.
  • Siden 1966 er den samlede beskæftigelse steget med en halv mio., mens industribeskæftigelsen er halveret.Danske virksomheder skal nok klare sig.

Det luftede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i går på en konference på Christiansborg.

»Der er ingen industribeskæftigelse i Danmark, hvis vi ikke snart får formuleret en erhvervspolitisk strategi. Vi kan ikke hænge sammen, hvis vi ikke også producerer her i fremtiden,« sagde Mette Frederiksen og kvitterede for initiativet til konferencen, som Novozymes, Coloplast, Rockwool, Martin Gruppen og Danish Crown står bag.

Danske virksomheder skal nok klare sig. Taberne er altid os, der skal leve af et dygtigt erhvervsliv.

Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister (S)

»Jeg kunne godt tænke mig, at den dialog, der går i gang nu, bliver starten på en egentlig industripolitik. Konkurrenceevnen forsvinder, produktiviteten går ned, vi har tabt tusindvis af arbejdspladser til udlandet. Danske virksomheder skal nok klare sig. Taberne er alle os, der skal leve af et dygtigt erhvervsliv,« sagde Mette Frederiksen om skrækscenariet.

Et af de klareste budskaber fra de fremmødte virksomheder til politikerne var, at afgifter af forskellig slags – især energiafgifter – i den grad ikke er befordrende for dansk produktion, fordi det fordyrer.

Ikke flere afgifter

Mette Frederiksen er opmærksom på problemet. Adspurgt om Danmark vil kunne fastholde arbejdspladserne, hvis skatter og afgifter forbliver som nu, sagde hun:

»Det er jeg ikke så sikker på. Men det med afgifter er et dilemma,« sagde beskæftigelsesministeren. Hun henviste til, at en afgift kan være positiv for en type virksomhed, men negativ for en anden. Desuden eksisterer afgifter og skatter for, at staten kan finansiere bl.a. infrastruktur, som virksomhederne også er afhængig af.

De arrangerende virksomheder har på hver sin måde fastholdt en betydelig produktion i Danmark.

Coloplast, der sælger bl.a. stomiposer, kontinensprodukter og produkter til hud- og sårpleje, har flyttet betragtelige dele af produktionen ud, ikke mindst til Ungarn.

»Men vi har bibeholdt produktion og 500 produktionsmedarbejdere i Danmark. Det er grundlæggende at have en produktion tæt på produktudvikling, for det betyder, at vi kan skabe bedre produktionsløsninger og produktløsninger, og vi har i Danmark nogle erfarings- og videnkompetencer, vi ikke så nemt finder andre steder,« fortalte direktør Henrik Christian Hansen fra Coloplast.

Udvikling i fare

Hans historie gik igen hos flere af de øvrige virksomheder: Det er afgørende at have en egentlig produktion sammen med forskning- og udviklingsafdelingen. Det betyder også, at hvis produktionen ikke bliver i Danmark, forsvinder også udviklingsafdelingen, advarede finansdirektør Preben Sunke fra Danish Crown.

»Udvikling og innovation følger produktionen. Det betyder, at regeringen skal fortsætte sine reformer, hvor det væsentlige formål er at sikre udbud af den rigtige arbejdskraft, men også øge konkurrenceevnen,« sagde Preben Sunke.

Også Martin Gruppen, som sælger avancerede lysanlæg til f.eks. koncerter, er stærkt afhængig af en innovationsafdeling. Den har en stor del af æren for, at Martin Gruppen ikke blot har bevaret produktion i Danmark. Selskabet har faktisk flyttet produktion hjem fra Kina.

»Den nye teknologi i vores lysudstyr betyder, at arbejdslønnen nu udgør 8 pct. af omkostningerne, hvor det før var 30 pct. Den nye, meget avancerede produktionsteknologi betyder samtidig, at produktionstiden er faldet fra 479 minutter til 78 minutter per produkt,« fortalte adm. direktør Christian Engsted fra Martin Gruppen.

Gevinsten har desuden været en betydelig mere fleksibel produktion, så Martin Gruppen kan skrue op og ned fra uge til uge og rette sig ind efter den svingende efterspørgsel.

»Af samme grund er det afgørende, at vi i Danmark bevarer vores fleksible arbejdsmarked, som gør, at vi kan hente folk ind i spidsbelastningsperiode og lade dem afspadsere eller have fri i andre perioder,« sagde Christian Engsted.

De fem virksomheder er enige om, at det kan lade sig gøre at bevare jobbene, hvis altså regeringen sikrer nogle rammevilkår - læs skatter og afgifter - som for virksomhederne er til at arbejde med og en arbejdskraft, der er god nok. Det handler også om, at erhvervslivet skal turde investere i moderne produktion i Danmark.

»Der er en tendens til, at virksomheder som den eneste løsning taler om at rykke produktionen ud til lande med lavere lønninger og skatter. Min primære dagsorden med dette projekt er at bryde den onde cirkel. Det er i høj grad et politisk projekt, men jeg tror, at det kan lade sig gøre,« sagde Peder Holk Nielsen, koncerndirektør i Novozymes.

Læs om de fem virksomheders erfaringer og deres bud på, hvordan man sikrer de danske industrijob

BRANCHENYT
Læs også