Årets ord er fortsat krise

Sortsyn: Krise, recession og gæld var nogle af de mest brugte ord i 2012. Det vil de også være i 2013.

Krise, recession og gæld var nogle af de mest brugte ord i 2012. Det vil de også være i 2013.

Krise, krise, krise. Gæld, gæld, gæld.

Recession. Bankerot. Grexit. Fiscal cliff.

Sikken en fest det var i 2012!

Det var i dén grad de dystre ord, der dominerede året, og krisens epicenter var Europa. Det fremgår tindrende klart af listen over de mest brugte ord i de landsdækkende dagblades dækning af økonomien.

Dansk Erhverv har talt sammen og sat ordet skattereform allerøverst. Meget passende, for hvis nogen skulle være i tvivl, ender regningen for en krise i sidste ende altid hos forbrugeren eller borgeren.

Herefter følger Den Europæiske Centralbank, gældskrise, statsobligationer og nedefter de mest gældsplagede sydeuropæiske lande, Grækenland, Spanien, Italien og Portugal.

Presset ind på listen mellem Portugal og Irland står statsbankerot, et ord, der blev støvet af for et par år siden efter kun at være brugt meget sporadisk eller i forbindelse med fjerne lande siden Danmarks egen Statsbankerotten i det herrens år 1813.

Men Grækenland gik faktisk statsbankerot i marts 2012 og måtte sætte en fed streg over en del af gælden.

Der er dog en væsentlig god nyhed i tallene: Mange af de mest kriseprægede ord blev brugt lidt færre gange i 2012 end i 2011.

Det afspejler ifølge professor i finansiering Jesper Rangvid ved handelshøjskolen CBS, at Europa nok kæmper med efterdønningerne efter en meget stor krise, og afhængig af hvordan man definerer krise, raser den fortsat i både Europa og Danmark. Ordene afspejler dog også, at det har været værre.

Det meget populære ord skattereform var i 2012 et udpræget dansk fænomen, fordi regeringen sammen med Venstre og De Konservative i sommer indgik netop sådan én.

Det næstmest populære økonomiske ord er Den Europæiske Centralbank, for det var ECB – blandt venner – der red ind på den hvide hest og fik markederne til at falde til ro. ECB-chefen Mario Draghi, nu kaldet Super-Mario, krængede en torsdag i juli Clint Eastwood-dragten om sig og bedyrede, at han ville gøre, hvad der skulle til for at bevare fællesvalutaen euroen. Og ”tro mig, det vil være tilstrækkeligt,” tilføjede Super-Mario og slentrede ud af filmlærredet. Eller rettere et konferencelokale i London.?

Efterfølgende annoncerede ECB sin plan om at støtteopkøbe gældsplagede landes statsobligationer. Det fik ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom Bo Sandberg markederne til at falde lidt ned, og presset mod lande som Spanien og Italien tog noget af.

ECB er et af flere ord, der på den måde afspejlede løsning og handlekraft.

Det slår også klart igennem på listen over helt nye ord, danskerne og andre borgere i Europa skulle stave sig igennem i 2011 og 2012: Finanspagt, bankunion, Europæisk Stabilitets Mekanisme – en nødhjælpskasse, der med Bo Sandbergs ord udgør en del af det institutionelle skelet i eurozonen.

De nypopulære ord cibor og libor kom mildt sagt til at stå for noget andet – nemlig en skandale, hvor diverse banker i verden er mistænkt for at have manipuleret med den toneangivende pengemarkedsrente: Copenhagen eller London Interbank Offered Rate. Den sag efterforskes fortsat, mens bøderegnen tager til, så libor/cibor vil nok være at finde på listen i 2013 også.

På en tredjeplads på listen over populære økonomiske termer i 2012 kommer ordet gældskrise, og det samme gør krise i forskellige variationer, når man løber ned ad listen. Der er altså stadig masser af ting at bekymre sig over.

Derfor forudser professor Jesper Rangvid også, at verden kommer til at bruge ordet krise mange gange i 2013, og han vil ikke afvise, at nye lande kan blive koblet sammen med ordet. Det kunne være Frankrig, der er, hvad nogle finansanalytikere kalder elefanten i rummet – et enormt, farligt dyr i et lille værelse, men ingen tør tale om den, for ingen ved, hvordan man skal håndtere den.

I elefanten Frankrigs tilfælde er problemet en perlerække af massive budgetunderskud og en gæld, der placerer landet midt imellem de mere sunde kernelande og de perifere kriseøkonomier.

Både Frankrig og i den grad også USA vil sørge for, at ordet gældsloft forbliver i vokabulariet, spår chefstrateg Henrik Henriksen fra PFA. USA har formelt knaldet hovedet op igennem sit gældsloft, som var det en gipsplade, men det fikser man ved en forventelig snarlig hævelse af samme loft. Og så er der jo manøvrerum igen.

Både i USA og i Frankrig kan det dog skabe en del rabalder, hvis kreditvurderingsbureauerne føler trang til at bemærke de flydende gældslofter og kvittere med en sænkning af karakteren for kreditvurderingen.

Politikerne i store dele af Europa vil givetvis også være i medierne – der er valg både i Italien og i Tyskland, og det vil kaste overskrifter af sig om finanspolitiske stramninger, diskussioner om hvem der skal holde hånden under hvem, og det kan også give mere bastant folkeligt røre.

For få dage siden var Røde Kors i medierne med en melding om, at de så bekymrende meget fattigdom i Europa.

Jesper Rangvid fortæller, hvordan han i juleferien i Spanien så mange spaniere købe dyre lottokuponer, selvom de reelt ikke har råd. Men deres vurdering synes at være, at chancen for at vinde det potentielt enormt lukrative lotteri ”El Gordo”, den fede, er større end chancen for at få et arbejde. De frustrationer kunne få frit løb i gaderne i 2013, hvis Røde Kors får ret i sin bekymring.

Ingen eksperter tør ganske udelukke, at ordet Grexit i 2013 vil komme på listen over de mest brugte termer. Grækenland har meget langt at gå, før der er noget, der blot ligner styr på økonomien, og det kan fortsat ende med, at landet må forlade eurozonen og lade en massiv devaluering klare en god del af gældspresset.

I det lys bliver der formentligt mere roligt og mere afdæmpet retorik i Danmark. Men Jesper Rangvid forudser nu selv at kunne skabe lidt røre og diskussion, når der i løbet af foråret kommer en rapport om årsagerne til finanskrisen.

Han og en række andre eksperter er blevet bedt om at kulegrave, både hvorfor det endte, som det gjorde, men også om man har forsøgt sig med de rigtige tiltag for at rette op.

BRANCHENYT
Læs også