DR strammer op efter demo-sag

Sager om iscenesættelse får dog ingen konsekvenser for DR-journalister.

Foto: Thomas Svaneborg

Danmarks Radios bestyrelse har fredag aften afholdt et lukket møde for at få gjort rede for den seneste tids sager om iscenesættelse hos tv-stationen.

Nu oplyser bestyrelsens formand, at sagerne får konsekvenser for DR's måde at arbejde med iscenesættelse på.

Iscenesættelse
Generaldirektør Maria Rørbye Rønns konklusioner i sagen:

"Det skal stadigvæk være muligt at bruge iscenesættelse som et journalistisk greb. Problemstillingen er dog, at eksempelvis i sagen ved Hjørring var det ulovligt at bruge det, da det er i strid med retsplejeloven og dermed også de eksisterende etiske regler hos DR. Vi må erkende, at der ikke findes et tydeligt regelsæt om iscenesættelse i DR, og det skal vi nu i gang med at få skrevet," siger bestyrelsesformand Michael Christiansen til Jyllands-Posten.

Redegørelse fra direktionen

Reaktionen kommer, efter at DR's direktion torsdag aften leverede en syv sider lang redegørelse for de konkrete sager, som DR har modtaget kritik for.

Disse inkluderer bl.a. optakten til statsministerens nytårstale, hvor DR-værter gættede på talens indhold, selv om de kendte den i forvejen, og TV Avisens dækning af en demonstration ved retssagen mod EBH-Bank, som var opstillet.

I en konklusion skriver generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at der blev begået fejl i en lang række sager, og:

"At DR fortsat kan anvende iscenesættelser som formidlingsmæssigt greb, men at der er et behov for at klargøre, indenfor hvilke rammer DR gør brug af iscenesættelser, herunder hvad DR kan gøre for at undgå, at sammenstød mellem genrer eller paradigmer som det foreliggende sker igen. At direktionen vil indføre en ny bestemmelse om brug af iscenesættelser i DRs programetik. Og at der skal ledelsesmæssigt fokus på at styrke programetikken og anvendelsen heraf i DR."

Som skjult kamera

Den linje bakker DR's bestyrelse altså op om, bekræfter Michael Christiansen nu.

Han mener, at sagerne har rejst nogle principielle problemstillinger, som han mener, man bedst kan sammenligne med mediers brug af skjult kamera.

"Der kan forefindes situationer, hvor der ikke er en lov, men hvor det alligevel ikke bør tages i anvendelse. Det er det samme med skjult kamera, hvor det er tilladt at bruge, men hvor der er nogle betingelser for, hvornår det etisk er i orden at bruge. Sådanne bestemmelser må vi også have på området for iscenesættelse," siger Michael Christiansen.

Regelsæt på tegnebræt

Hvordan DR's regelsæt konkret skal se ud, vil Michael Christiansen ikke gisne om, da det stadig er på tegnebrættet.

Han forestiller sig dog en form for "gummiparagraf" med nogle angivende retningslinjer.

"Der vil være massevis af situationer, hvor det vil være åbenbart problemløst at bruge iscenesættelser, og så vil der være situationer, hvor du eksempelvis begynder at manipulere med demokratiet, som ikke er acceptabelt. Men det er svært at beskrive på forhånd, og derfor vil det blive et overordnet etisk holdningssæt," siger Michael Christiansen.

Hvornår regelsættet er klart er endnu uvist, men Michael Christiansen kræver hurtig handling.

Ingen konsekvenser

I forbindelse med direktionens redegørelse og bestyrelsens møde fredag aften er det samtidig blevet afgjort, at de forskellige sager om iscenesættelse ikke får konsekvenser for de pågældende journalister eller værter.

Det understreger Michael Christiansen.

"Det er uheldigt, hvad der er sket i de pågældende situationer. Men vi synes ikke, at der er anledning til at konkludere, at nogen har handlet uansvarligt. Der er tale om fejl," siger bestyrelsesformanden.

BRANCHENYT
Læs også