Danskerne har brugt 7,5 mia. kr. på "den kedelige" model

27 mia. kr. blev frigivet, da danskerne skattefrit kunne hæve efterlønsopsparringen.

Illustration: epn

Gældsnedbringelse og opsparing.

Det er de to største poster på listen over, hvordan danskerne har valgt at bruge de omtrent 27 mia. kr., der er blev udbetalt, da danskerne i 2012 havde mulighed for at træde ud af efterlønsordningen. Der viser en undersøgelse, som Danica Pension har foretaget.

Af den fremgår det, at 25 pct. af pengene er blevet brugt til at nedbringe gæld.

"Opgjort i kroner svarer det til, at næsten 7,5 mia. efterlønskroner er blevet brugt til at høvle gæld af med. Det er overvejende en fornuftig beslutning – særligt hvis der er tale om dyr gæld," vurderer cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica Pension i analysen.

Fornuftige beslutninger

I det hele taget har danskerne haft fornuften med, da de skulle beslutte, hvordan pengene skulle anbringes. Foruden afbetaling af gæld er omtrent 6 mia. kr. blevet sparet op - enten på en pensionsopsparing, eget investeringsdepot eller via en bankkonto.

Faktisk er kun knap 7 mia. kr. gået til kortsigtede forbrugsgoder eller rejser, og det er ifølge Danica Pension en ganske lav andel.

"Danskerne har været meget fornuftige, og flere har heldigvis husket, at efterlønnen i udgangspunktet er rettet mod seniortilværelsen. Derfor giver det god mening at bruge pengene på gældsreduktion, pensionsopsparing eller andre ting, som er med til at polstre privatøkonomien, så den er rustet til fremtiden," siger Jens Christian Nielsen.

Kvinder sparer op

Pensionsselskabet har noteret sig, at der er stor forskel på, hvordan de to køn har valgt at bruge pengene. Mens kvinderne i langt højere grad har placeret pengene på en opsparing, så har mændene valgt at høvle af på gælden.

"Det giver god mening. Kvinder har nemlig et større behov for pensionsopsparing end mænd. Dels går kvinderne tidligere på pension, dels så lever kvinder længere end mænd. Derfor er det godt, at pensionsopsparingen prioriteres, hvis man pludselig har nogle penge tilovers. Det kunne for eksempel være efterlønspenge, sådan som vi ser det her," siger Jens Christian Nielsen.

Forbrug for 12 mia. kr.

Til gengæld har udbetalingen af de mange efterlønsmilliarder ikke haft den effekt på forbruget i Danmark, som man havde håbet på, da beslutningen om at åbne for skattekisten blev taget.

"Samlet set er det kun ca. 12 mia. efterlønskroner, som er gået til forbrug indtil videre, når også bolig-forbedringer regnes med. Det er sket enten i form af rejser, forbrug eller boligforbedringer. Det illu-strerer meget fint, at det, midt i en krisetid, er utrolig svært at sætte gang i forbruget. Strømmen af dårlige nyheder og frygten for at miste jobbet betyder, at vi danskere tænker os godt om, før vi kaster os ud i et større forbrug," siger Danica Pension-økonomen.

BRANCHENYT
Læs også