Sådan sælges dansk design

Tre eksperter i design og branding giver her deres bud på, hvordan danske virksomheder kan overleve i en globaliseret verden - og hvad der skal til for at sælge dansk design på Asiens forrygende vækstmarked.

Arkivfoto: Jan Grarup

Sælg kronjuvelerne til udlandet

Anthony Aconis, forfatter, ejer af marketingbureauet Fireball:

»Særligt i Asien ser jeg dansk design som et meningsfyldt koncept.«

»Jeg mener, der er en rød tråd i dansk design, for hvis man ser det hele i en sammenhæng er der stærke ligheder – æstetik, relevans, funktionalitet, simplicitet. Det passer meget godt sammen med en asiatisk mentalitet, hvadenten man er i Korea, Japan eller Kina. Men det er også et farligt koncept. Dansk design skal handle om kvalitet i design.«

»Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad dansk design er, og at vi er blevet stolte af det igen. I lang tid var vi nervøse ved at bruge det, fordi alt var meget til ”dansk design”. Men jeg tror, at vi er vendt tilbage til en forståelse af, hvad dansk design er.«

»Kinas tiltrækningskraft og kinesernes forbrugsiver har været den store våde drøm hos europæiske og amerikanske virksomheder, og jeg tror, at der blev begået en masse fejltagelser, fordi de blot troede, at de kunne sælge sig selv på at være udenlandsk.  Den kinesiske forbruger er brand-besatte – meget mere, end vi er i Europa eller USA. Den kinesiske forbruger er meget fokuseret på store brands, og på grund af Kinas lange historie er der en større åbenhed over for mærker, der har en historie.«

»Jeg tror, at vi skal gøre, hvad Ulrik Garde Due gjorde, og sælge Georg Jensen til araberne for at få den finansielle muskelkraft, der skal til for at blive et internationalt brand. Det er måske ikke så patriotisk, men jeg tror, at det, at vi ret bogstavelig talt sælger ud af kronjuvelerne i Danmark er, hvad vi har brug for. Hvis man skal ind på dette enorme marked, skal man have en enorm styrke, så hvis man vil gå ind på dette marked, kan man ikke gøre det halvhjertet. Man skal være villig til at gå ind og investere. Det er et meget stort marked.«

»Du kan ikke bare åbne fire butikker i Kina og tro, at du bliver et stort luksusbrand i Kina. Det kommer ikke til at ske. Du skal investere. Hvis man ser, hvad Arla og Carlsberg gør, og jeg tror, at nogle af vore mindre virksomheder kunne lære af det eller lade sig inspirere.«

Gør dit hjemmearbejde meget bedre

Bo Linnemann, arkitekt, ejer af marketingvirksomheden Kontrapunkt:

»Jeg tror oprigtigt, at vi i Danmark som designere har meget at tilbyde resten af verden, ikke kun i Kina og Asien, men i verden som helhed. Og grunden er, at den måde, vi er vokset op med design på og har udviklet vores designtradition er anderledes end i andre dele af verden.«

»I Danmark er design en del af vores liv. Design er ikke en luksus eller noget, du kun kan få, hvis du er rig og kan gå ud og købe designikoner. I de fleste danske hjem har vi en meget høj designstandard inden for møbler og andre typer produkter, vi omgiver os med derhjemme. Og det fører til, at vi producerer designere, der designer for hverdagslivet.« 

»Jeg tror, det er en tilgang, som vi kan eksportere til resten af verden.«

»Det værste, man kan gøre er at komme her som et stort dansk firma, men lille i en global sammenhæng og tro, at man kan implementere den danske tilgang til tingene. Jeg tror, at for få virksomheder forstår dette. Jeg tror, det er derfor, mange danske virksomheder har vanskeligt ved at bryde igennem i det kinesiske marked. Man er nødt til at udvikle sit vestlige brand inden for den kultur, forbrugeren befinder sig i.«

Gør som svenskerne

Johannes Torpe, designfirmaet Torpe Studios og kreativ chef, Bang & Olufsen:

»Det, der er det sjove ved svenskerne er, at når svenskerne siger, at nu skal vi lave noget internationalt, så bliver det internationalt. Se på Cardigan, Abba, der er mange eksempler. På en eller anden måde formår de at drive tingene det stykke videre. De forstår at twiste det, og de forstår at internationalisere det.«

»Det gør de, fordi de forstår brands. Bang & Olufsen er måske det bedste eksempel på et dansk verdensomspændende brand. Forskellen er bare, at der ikke er nogen, der ved, at det er dansk.«

»Min rengøring stryger mine skjotrer. Så siger folk: kan du ikke stryge dine egne skjorter? Men hvorfor skulle jeg dog det. Jeg er meget bedre til at tegne en tegning. Hun er bedre til at stryge mine skjorter. Hvorfor skal jeg bruge en time på det, når hun han bruge 5 minutter, og det er det perspektiv svenskerne også har. ”Ja, jeg er verdensstjerne.” Så siger folk. Ok, bevis det. Hvorimod danskerne kommer ud og er lidt ydmyge, men det er de jo i virkeligheden ikke. Og så mener jeg bare, at de bør stå ved det. Jeg står ved, at jeg har et gigantisk ego. Men samtidig ved jeg jo også, at jeg ikke er noget dårligt menneske. Jeg vil opnå noget.«

»Mange går ikke ud og laver noget, der passer til Kina, og det tror jeg, man skal gøre. Hvis du skal have succes i Kina, er du nødt til at forstå, hvor du er henne. Når bil producenterne sælger biler i USA, så laver de dem anderledes, og når du laver biler i Kina, så laver de også en lang version. Så er der mere prestige i det.«

»Hvis du ikke tør satse, så kan du heller ikke tjene. Og det gælder specielt i et emerging market som Kina, hvor der er så mange flere parametre, du skal berøre end bare at sælge et fjernsyn, du skal skabe magi.«

BRANCHENYT
Læs også