Analyse: Åbent slagsmål om NESA's formue

Elselskabet har fået DONG som betydelig aktionær, og det kan være med til at begrunde den aktuelle børsværdi.

NESA's ledelse er ikke helt enige med myndighederne om, hvor meget af kapitalen der tilhører aktionærerne, hvor meget der øremærkes til, at NESA kan klare sig gennem elreformen (reformkapital), og hvor meget der tilhører elforbrugerne. Elforbrugere og aktionærer har under den hidtidige elprislov måttet acceptere, at NESA's overskud i princippet blev vedtaget af myndighederne som en procentdel af egenkapitalen - de seneste mange år 11 pct. årligt. Her ud fra blev elprisen fastlagt, men dog således, at visse større enkeltstående anlægsinvesteringer i kraftværker mv. kunne opkræves delvist forud over en forhøjet elpris ud fra en betragtning om, at elforbrugerne på længere sigt ville få fordelen tilbage.

Forkert model

Argumentet var, at de nye investeringer ville sænke produktionsprisen på elektricitet, og da aktionærerne alene ville få deres 11 pct.'s forrentning af egenkapitalen om året, var der alene tale om en tidsmæssig forskydning af betalingerne fra forbrugerne set som en samlet gruppe. I en liberaliseret situation kan en sådan model ikke anvendes. Derfor måtte man gøre værdierne op, og det store spørgsmål har været, om merværdierne i NESA og de underliggende selskaber, bl.a. Energi2, er skabt ved elforbrugernes forudbetalinger, eller om grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed var et stærkere argument, så milliard-værdierne kunne tilflyde aktionærerne.

Kapitalbase

For at sikre NESA og de øvrige elforsyningsselskaber i Danmark en solid kapitalbase i den kommende konkurrencesituation efter en liberalisering har politikerne og myndighederne bestemt, at selskaberne kunne beholde en del som såkaldt reformkapital. Men uenigheden er stor om, hvor kagen skal skæres, og NESA er gået i åbent slagsmål med myndighederne bl.a. ved at aflægge et regnskab, som forrykker kapitalfordelingen til aktionærernes fordel. Man henleder ganske vist opmærksomheden på, at myndighederne er uenige, men aktiemarkedet vælger tilsyneladende i sin prisfastsættelse at tro på, at NESA får ret. NESA har således ud fra sin egen fortolkning af den nye Elforsyningslov fra 2000 overført en del af merværdierne til egenkapitalen, som derved er steget fra 762 til 1514 mio. kr., mens der er etableret en særlig post, værdireguleringer og resultatandele, som i 2001 udgjorde 5643 mio. kr., og som NESA vurderer helt eller delvist kan tillægges egenkapitalen, der så vil overstige 7 mia. kr. Årets første ni mdr. udviste en omsætningsvækst på 10 pct. til 2917 mio. kr. forklaret af mersalg af miljøvenlig el og øget betaling til overordnede elnet. Periodens ordinære driftsresultat før skat faldt fra 637 til 423 mio. kr. primært som følge af et fald i avancer på 123 mio. kr. ved salg af virksomheder. >Der er indtægtsført 39 mio. kr. fra salg i år af NESA Kabel-TV, mens salget af Powercom året før foreløbig er indtægtsført med 162 mio. kr.

Forventninger

Forventningerne til nettoresultatet for 2002 er 514 mio. kr. inklusiv avancen på i alt 39 mio. kr. fra Kabel-TV samt 250 mio. kr., forudsat at NESA får omstødt Energitilsynets afgørelser vedrørende resultatet for 2000 og 2001. Det forhold, at DONG nu er en større aktionær i NESA, og i øvrigt forventes at blive endnu større aktionær, taler for, at det bliver lettere at opnå en for selskabet gunstig afklaring på spørgsmålet om kapitalens fordeling. Om end vi kan være uenige i det rimelige heri - eksempelvis kunne aktionærer, som historisk har solgt deres aktier i tillid til de dengang kendte begrænsninger på aktionærernes afkast vel kræve erstatning, for ikke at tale om elforbrugerne - anser vi, at netop DONGs aktionærrolle betyder, at den aktuelle børsværdi kan være velbegrundet.

..

BRANCHENYT
Læs også