Overskud fordoblet

Aarhus United, der blandt andet producerer vegetabilske fedtstoffer til fødevarer, fik næsten fordoblet sit nettooverskud i 2004. Det endte på 175 mio. kr. mod knap 88 mio. kr. i 2003. Resultatet blev skabt på baggrund af en omsætning på 4,97 mia. kr. sammenlignet med 4,48 mia. kr. året før.

De fire divisioner i Danmark, England, USA og Mexico oplevede alle stigning i resultatet fra året før.

For 2005 venter Aarhus United et primært driftsresultat på 210-230 mio. kr. og et resultat før skat på 190-210 mio. kr. Efter skat forventes der et resultat på 120-140 mio. kr. Holder råvarepriserne sig i ro og øges de afsatte mængder forventer selskabet en lidt højere omsætning i 2005 end 2004. /ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også