Wall Street sendt til tælling

Faldende kurser i finanssektoren er den væsentligste forklaring på, at aktiemarkedet kun er steget et par procent i år. Den ene store undtagelse er investeringsbanken Goldman Sachs, der så faren før alle andre.

New York

Den snart fem måneder lange internationale kreditkrise er blevet så tung en byrde for banker, vekselerere og forsikringsselskaber, at deres faldende aktiekurser har trukket hele børsen i Wall Street nedad.

Ifølge beregninger foretaget af New York Times er finansselskabernes aktiekurser i gennemsnit faldet næsten 18 pct. siden årsskiftet. Denne udvikling står i skarp kontrast til en stigning for den samme sektor i det foregående år.

Det kraftige fald er den væsentligste forklaring på, at aktiekurserne på Wall Street nu kun er steget godt et par procent i løbet af 2007. Så sent som i begyndelsen af oktober var stigningen oppe omkring 10 pct.

Investeringsbanker og banker er blevet særligt hårdt ramt i løbet af de senere uger, efter at de tøvende har måttet indrømme, at deres tab på de såkaldte subprime lån til den svageste del af den amerikanske boligsektor bliver langt større end forudset i første omgang.

Flere banker med giganten Citibank i spidsen har tilføjet, at der ventes yderligere afskrivninger i milliardklassen i de kommende måneder. Hermed er der lagt op til, at finanssektoren også i det kommende år bliver en alvorlig belastning for aktiemarkedet, der kan få vanskeligt ved at komme på fode efter en stribe turbulente uger.

Der er imidlertid undtagelser fra reglen om, at banker og investeringsbanker nu betaler dyrt for deres vilje til at løbe en urimelig stor risiko i håb om at sikre sig lidt større gevinster.

Mens kolleger har set deres aktiekurser falde med op til 40 pct., har investeringsbanken Goldman Sachs i samme periode konstateret en kursstigning omkring 13 pct.

Gigant ramt
Selv USA's største investeringsbank er dog ikke ganske gået ram forbi, skønt den overbevisende fastholder, at den ikke får brug for at afskrive lån som følge af kreditkrisen.

Goldman Sachs blev i løbet af sommeren trukket med ned af kollegerne og er også blevet påvirket af de senere ugers kraftige udsving. I oktober lå bankens aktiekurs således godt 20 pct. over niveauet ved årets begyndelse.

Ved bankens hovedkvarter på Manhattan spores der betydelig stolthed over, at man har klaret sig bedre end stort set alle konkurrenter. Den typiske forklaring lyder, at Goldman Sachs tidligere end nogen anden erkendte den lurende fare og derfor i tide skildte sig af med de risikobelastede værdipapirer.

Flere iagttagere kalder det bemærkelsesværdigt, at en enkelt investeringsbank adskiller sig så afgørende fra konkurrenterne. Wall Street er i høj grad præget af flokmentalitet, hvor en enkelt investor hurtigt får følgeskab.

Yngre medarbejdere bliver ikke trætte af at fremhæve, at Goldman Sachs har den bedste ledelse. De henviser til, at bankens tidligere førstemand Henry Hank Paulson nu er USAs finansminister.

Præsident Bill Clinton hentede også sin anden finansminister, Robert Rubin, fra investeringsbanken. Det er Rubin, der nu skal føre verdens største bank, Citigroup, ud af kreditkrisen, efter at han har ladet sig overtale til at tage posten som arbejdende bestyrelsesformand.

Investeringsbanken Merrill Lynch, der er særligt hårdt ramt af kreditkrisen, hentede sin nye chef, John Thain, fra børsen i Wall Street.

Thain blev for fire år siden hentet til børsen fra Goldman Sachs. Thains efterfølger som børschef, Duncan Niederauer, har også en fortid i investeringsbanken.

Den store vinder kan i første omgang blive Goldman Sachs' adm. direktør, Lloyd Blankfein, der sidste år hjemtog 54,3 mio. dollars i løn og bonus.

En række eksperter har ifølge New York Times beregnet, at Blankfeins aflønning for 2007 når op mellem 65 og 75 mio. dollars.


BRANCHENYT
Læs også