Under EU-loftet

Faldende budgetunderskud

TJEKKIET Det tjekkiske budgetunderskud faldt til 2,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2005, hvilket er i overensstemmelse med det forventede. Landet formåede således at holde sig under EU-loftet på 3,0 pct. af BNP. Underskuddet på det tjekkiske statsbudget var i 2004 på 3,0 pct. af BNP. Dataene fra 2005 er endnu foreløbige, men beregnet på baggrund af EU's standarder. Tjekkiet satser på at komme med i euro'en i 2010, og landet havde selv regnet med et underskud på statsfinanserne på 4,7 pct. i 2005. Statsbudgettet udviklede sig imidlertid langt mere positivt end ventet - godt hjulpet på vej af bl.a. større skatteindtægter end forventet, idet den økonomiske udvikling også overgik forventningerne. Reuters

BRANCHENYT
Læs også