HP stormer frem

Verdens største producent af bærbare computere, amerikanske HP, Hewlett-Packard, sælger flere og flere af netop de bærbare computere.

Alene i årets fjerde kvartal kunne it-producenten notere sig en stigning i omsætningen her på 49 pct. Koncernens nettoindtægter steg i 4. kvartal med 15 pct. til 144 mia. kr. - og for hele 2007 kom indtægterne op på 528 mia. kr. eller en stigning på 14 pct. i forhold til 2006. Koncernchef Mark Hurd (billedet) siger, at resultatet også er båret frem af lavere omkostninger i forbindelse med produktionen af memory chips til computere og andre komponenter.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også