Kurserne faldt efter tal fra USA

Det blev en lidt underlig fredag i de europæiske aktiemarkeder, for investorerne virkede lidt træge i optrækket, selv om dollaren for en gangs skyld artede sig i de fleste selskabers favør. Men lidt frygt for rentestigninger fik sidst på dagen overtaget, og ved lukketid lå adskillige af de ledende indeks på lavere niveauer.

Den amerikanske dollar trak op ad over for euroen i løbet af fredagen, og midt på eftermiddagen accelererede styrkelsen til gavn for de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Det hjalp på interessen for flere af de eksportorienterede selskaber, men tendensen blev overskygget af en uventet stor stigning i de amerikanske forbrugerpriser.

Inflationsfrygten i USA har gennem længere tid været skrevet i glemmebogen, men fredag eftermiddag dukkede den op som lyn fra en klar himmel, da forbrugerpriserne i USA steg 0,5 pct. i januar i forhold til måneden forinden. Analytikerne havde kun regnet med en stigning på 0,3 pct. i januar, og efter fremlæggelsen af tallet begyndte investorerne at fokusere på risikoen for højere renter, hvilket trak aktiebørserne ned...

Læs også